Sander og hans far var lige forbi i ti minutter sidst på eftermiddageni går.
Sander er ved at blive vænnet fra sin middagssøvn, så faderen var i gang med den svære øvelse det er, at holde en dødtræt tre-årig vågen gennem den kritiske ulvetime.
Det var en lidt klatøjet og temmelig pirrelig lille Rasmus Modsat, der kom og hilste på. Han var så træt, at han ikke rigtig vidste, hvad han ville – bortset fra selvfølgelig at det skulle være noget andet end det, vi andre ville. Der var ikke rigtig nogen, der kunne gøre noget rigtigt. Han blev endda sur over, at jeg vinkede til ham, da han skulle hjem igen.
Jeg gik selv alt for sent i seng i aftes, og kunne godt mærke her til morgen, at mangel på søvn nemt kan tage toppen af humøret.
6 kommentarer
Mangel på søvn tager nemlig toppen af humøret – man kan jo godt forstå den lille mand 🙂
Madame : Ja, man kan sagtens forstå, at det er svært ikke st få sin middagslur – det kan godt være en svær overgang 🙂
Man bliver da også nemt pirrelig, når man er træt. Stakkels Sander. Hvorfor skal han vænnes fra sin middagssøvn?
Fruen i Midten : Han må opgive sin middagslur, fordi han ellers ikke kan sove om aftenen.
Det er en svær overgang, når man ikke helt selv forstår, hvad der foregår. Mange indtryk i løbet af dagen skal fordøjes; det kender vi vist alle til :-)!
Nonna : Ja, det kan godt være en lidt hård periode, men mange børnehaver har jo den politik, at de ikke vækker de børn, der sover middagssøvn, men lader dem sove, til de vågner af sig selv – og et par timers søvn eller mere midt på dagen kan godt give en tre-årig så meget energi, at det er umuligt at opretholde nogenlunde fornuftige sengetider om aftenen 🙂 Så nogen gange er det bare enten eller.