Jeg er glad for at læse. Læser meget forskelligt. En genre, der aldrig rigtig har sagt mig noget, er fantasy.
For mange år siden gnavede jeg mig møjsommeligt igennem Hobbitten, men jeg blev slet ikke fanget af historien, og kan ikke genfortælle den. Når andre har været helt vildt optaget af f.eks. Ringenes Herre, har jeg meldt pas.
For nogle dage siden så jeg på Facebook en konkurrence, hvor Rosinante satte to fribilletter til Fantasy bogmessen på Herluftsholm på højkant. Jeg tænkte, at jeg ville prøve at vinde de to billetter. Hvis jeg vandt, ville jeg give det en chance – tage ud og kigge, lytte og prøve at finde ud af, hvad det er, der fascinerer så mange mennesker.
Jeg vandt billetterne.
I dag har jeg så været på Herlufsholm til messe. Jeg må sige, at stedet var virkelig velvalgt til formålet. De smukke gamle bygninger var en perfekt ramme.
Det var også interessant at høre forfatterne fortælle og virkelig spændende at se illustratorerne arbejde. Udenfor var der mulighed for at se rollespilsentusiaster for fuld udblæsning.
Jeg var endda så heldig, at Jan Kjær, der er forfatter og illustrator, tegnede en tegning til mig.
Alt i alt var det en god oplevelse, men jeg må nok erkende, at det ikke for alvor flyttede noget. Jeg kommer vist aldrig til at læse fantasy.
10 kommentarer
Jeg må indrømme, at fantasy heller ikke er mig. Harry Potter, Ringenes herre osv. fascinerer mig ikke. Måske skal man være barn og ung for at kunne sætte pris på det? Tillykke med billetterne og tegningen alligevel!
Nonna : Tak. Trods alt rart at høre, at vi er flere, der ikke fascineres af fantasy. Jeg var lige ved at føle mig lidt sær på det punkt 🙂
Jeg er heller ikke til fantasy og har helt samme oplevelse med Hobbitten som du:)
Men det må alligevel være spændende med en bogmesse på Herlufsholm. Og nu har du jo givet det en chance.
Eva : Dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste, der ikke kan fanges af fantasy-universet. Bogmessen var en god oplevelse under alle omstændigheder – det var spændende at få lov til at komme indenfor på Herlufsholm.
Sikke en dejlig oplevelse at være med til sådan en messe! Men jeg har det som dig, og fatasy siger heller ikke mig noget – og jeg har præcis samme oplevelse af Hobitten som dig.
Madame : Det var en rigtig god oplevelse. Jeg kan forstå, at jeg slet ikke er alene om ikke at være vild med Hobitten – det er jeg lidt glad for. Vi lader bare andre om at glæde sig over det univers 🙂
Fantasy generelt siger mig heller ikke rigtig noget. Faktisk har jeg ikke engang forsøgt at kæmpe mig gennem Ringenes Herre, for jeg ved, at den kamp er tabt på forhånd, eftersom jeg kun kom gennem Hobitten med møje og besvær.
Men Harry Potter fangede mig i en sådan grad, at jeg har læst alle bøgerne flere gange – fordi det er så god en historie, synes jeg. Og så er jeg vild med de syv Narnia-bøger. Men det er vist primært (eller også) af nostalgiske årsager 🙂
Øglemor : Det trøster mig en kende, at vi alligevel er så mange, der kun er kommet igennem Hobbitten med besvær 🙂 Ringenes Herre har jeg heller ikke så meget som overvejet at læse, selv om stort set resten af familien var helt opslugt af den – jeg gad ikke engang at følges med resten af familien i biffen for at se filmen – jeg ville være faldet i søvn.
Harry Potter bøgerne har jo i den grad fænget hos en masse mennesker i alle aldre, men dem har jeg heller ikke læst. Inders inde er jeg bare en lillebitte smule nysgerrig efter at finde ud af, hvad det er, der er så fantastisk ved de bøger – og som jeg ikke har sans for.
Det er underligt, hvad der fanger, og hvad der ikke gør. Selv ææælsker jeg Hobitten og Ringenes Herre i en grad, at sidstnævnte skulle med til den øde ø, hvor jeg kun måtte have én bog med.
Til gengæld synes jeg, at science fiction film er gabende kedsommelige. I modsætning til Gemalen, der gerne ser alt inden for den genre, mens jeg snupper computeren eller en god bog.
Måske skulle du prøve at læse Harry Potter for Sander, når han bliver stor nok. Så kunne I hygge jer med det, og du kunne blive klogere på bøgerne. (Bare et forslag) 🙂
Fruen i Midten : Jeg har selv tænkt den tanke, at jeg måske kunne prøve at læse Harry Potter for Sander, når han bliver noget større – det kunne nok være min bedste mulighed for at blive fanget af genren 🙂 Men måske vil hans forældre selv have den fornøjelse? Det finder vi ud af til den tid 🙂
Som du er inde på, er det svært at forstå, hvorfor nogen bliver grebet af en bestemt historie – og andre slet ikke. Nå, det ville vel også være dybt kedsommeligt, hvis vi allesammen var ens og kunne lide de samme ting 🙂