Kold redningsaktion

Jeg har lige været i gang med en redningsaktion.

Jeg skulle tage noget op af fryseren, og lige da jeg vippede låget til fryseren op, så jeg en lille mariehøne dratte ned i kulden.

Mariehønen er sikkert kommet ind sammen med nogle æbler, jeg hentede i kassen i carporten i går. Der gemmer sig nemlig en del mariehøns, har jeg lagt mærke til. Jeg bilder mig ind, at vi har så mange mariehøns i vores have, fordi vi dyrker den økologisk.

Nu kan jeg godt lide mariehøns, så jeg nænnede ikke, at den skulle ende sit liv i fryseren.

Den var svær at finde igen mellem poser med frosne jordbær, ærter og andet godt. Men jeg fandt den til sidst og fik den bragt i sikkerhed. Nu trisser den rundt på køkkenbordet.

Om lidt, når vi begge to har fået varmen igen, bærer jeg den udenfor. Der er ganske vist også koldt, men dog alligevel bedre at opholde sig end i en kummefryser.

Så må Marie Marie Marolle klare sig selv for resten.

 

Du vil måske også synes om

4 kommentarer

  1. Jeg ville have gjort som dig, Randi. Finder jeg fx en edderkop, bliver den pænt sat udenfor. Men det må have været noget af et job at ‘stå på hovedet’ i kummefryseren 😉

    1. Madame : Det var lidt besværligt, men jeg kunne bare ikke nænne at lade mariehønen blive i fryseren.

  2. Hvor er du bare sød, Randi 🙂
    Jeg ville have gjort nøjagtigt som dig. Jeg ville heller ikke kunne holde ud at være skyld i mariehønens død.
    Men det må alligevel have været komisk at se dig i aktivitet i fryserens gemmer for at lede efter en mariehøne 😀
    Er man dyreven eller er man ikke? … 🙂
    Rigtig god søndag til dig.

    1. Lone : Mange tak 🙂
      Det glæder mig meget, at både du og Madame ville have gjort det samme 🙂
      Jooh, det har sikkert set en lille smule komisk ud, men der var heldigvis ingen, der så det 🙂 og det gjaldt jo liv eller død!
      Også en rigtig god søndag til dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *