Hvis jeg stadig havde været barn, ville min tålmodighed sikkert have været på en temmelig hård prøve i denne tid. Jeg kan stadig huske, hvordan barndommens decemberdage sneglede sig af sted, og jeg bare ønskede, at de skulle gå hurtigt, så det kunne blive juleaften i en vis fart.
Men det er længe siden nu. Jeg har været voksen i mange år, og hvert år ved denne tid tænker jeg på, at det er forfærdeligt, så hurtigt dagene går – og bare de dog ville gå lidt langsommere, så jeg kunne nå det hele inden juleaften.
8 kommentarer
Jeg kender godt disse følelser. Også i år er jeg bagefter :-)!
Nonna : Jeg er sent på den hvert år – det er blevet en del af traditionen 🙂
Ja, hvad er det, der sker. Lige pludselig – zap kapow – så skifter det fra barndommens alt for længe til jul til husmoderens alt for kort til jul. Hvad blev der af lige tilpas tid ??
Fruen : Ja, det gad jeg også at vide – den gyldne middelvej findes vist slet ikke i den forbindelse 🙂
Du når garanteret det hele alligevel. Og hvis ikke, er det nok kun dig selv, der opdager det 🙂
Ellen : Ja, det plejer jo at gå, så mon ikke det lykkes igen i år 🙂
Jeg har det præcis lige som dig – bare dagene ville gå lidt langsommere, så jeg kunne nå det hele inden juleaften!
Madame : Vi når det jo nok, men hvis der var lidt bedre tid, ville man måske nyde forberedelserne lidt mere 🙂