I lørdags, da jeg passede Sander, legede vi med den snurredims, jeg for nylig lavede til ham af en knap og en snor.
Sander syntes, at den var sjov. Han kunne godt selv få den til at snurre lidt.
Rigtig sjovt blev det, da Henrik kom hjem. Han kunne nemlig få knappen til at spinne virkelig længe og kunne også noget med at få knappen til at køre fra side til side på snoren. Sander blev meget optaget af det og fandt ud af, at hvis han forsigtigt rørte knappen – mens den snurrede – med en lille plastikdims han havde fundet – så kom der en sjov lyd.
Der blev leget så meget med snurredimsen, at snoren blev slidt over og måtte udskiftes.
Da Sander skulle hjem, spurgte han, om han måtte få knappen med hjem. Det måtte han selvfølgelig gerne. Det var lidt sjovt, for han har aldrig før bedt om at få nogen af legesagerne med hjem.
Det var helt rart at opleve, at børn, der er vant til iPad og alt muligt avanceret legetøj, også kan blive optaget af en simpel leg.
Nu må jeg se at finde en egnet (genbrugs)knap og en snor og lave en ny snurredims, så vi har lidt at more os med næste gang Sander kommer hjem til os. En stort set gratis fornøjelse.
4 kommentarer
Det er dejligt, at du kunne lære Sander denne gamle leg! Jeg får besøg af Bella på lørdag og vil prøve at lære hende nogle af de gode, gamle lege fra før computerens tid.
Madame : Det er hyggeligt at genoplive nogle af barndommens lege sammen med sit barnebarn 🙂 Sander var til min forbløffelse (og glæde) mindst lige så optaget af knappen og snoren, som han var af at lægge puslespil på min iPad 🙂
Det var dejligt, du fortalte, at Sander blev begejstret for knap/snor legetøjet. Det er tankevækkende, at det er sådan et beskedent stykke legetøj, han gerne vil have med hjem.
Jeg så i tv i går, at unge mennesker har kastet deres kærlighed på et stykke japansk trælegetøj.
I Frilandsmuseets butik kan man købe forskelligt legetøj, som man brugte i gamle dage.
Lone : Jeg tror, at vi allesammen – uanset alder – engang imellem trænger til ro og enkelhed i en travl og forvirret hverdag 🙂 Det du fortæller om det japanske trælegetøj, har jeg ikke hørt om før, men det bestyrker mig i min tro på, at less is more 🙂