Der lå et fint kort i postkassen i går. Det var faktisk en invitation.
Der er nemlig åbnet en lille ny virksomhed i den gamle stationsbygning her i Holme-Olstrup.
På lørdag holder Lulu’s et lille åbningsarrangement med musik og det hele. Og alle er velkomne.
I en lillebitte by, hvor det ellers er småt med forretninger, er det en stor ting, at der åbner noget nyt. Lulu’s er en kaffebar – og samtidig også en butik og et galleri.
Lulu’s har endda hang til økologi og genbrug – og det er lige noget for mig.
Jeg har godt lagt mærke til gennem den senere tid, at der har været en vældig aktivitet i den gamle stationsbygning. Jeg glæder mig til at kigge indenfor enten til åbningsfesten på lørdag eller en anden dag og kigge nærmere på byens nye butik.
8 kommentarer
Jeg håber du fortæller mere – og måske viser billeder? Det lyder rigtig spændende!
Madame : Jeg skal nok fortælle mere, når jeg har besøgt Lulu’s 🙂
Tillykke med den nye butik i jeres lille by. Det lyder spændende: 3 vigtige ting samlet under et tag! God tur derhen og god torsdag!
Nonna : Tak! Ja, nu håber jeg det bedste for den lille butik – vores by er lille, og det har før vist sig svært at skabe tilstrækkelig omsætning – men jeg håber, at dette koncept er det helt rigtige, for det er meget værd at have den slags tilbud – også i en lille by.
Spændende 🙂
Også spændende at se, om den kan gå … der er mange, der har forsøgt sig med alt muligt i Havdrup også, men desværre er der næsten ingen, der overlever.
Det er synd, men folk er jo tilbøjelige til centre i dag, hvor man kan få det hele på én gang og på ét sted.
Ellen : Det er nemlig svært at skabe en omsætning, man kan leve af, når man starter en forretning op i en så lille by. Der har været en butik i stationsbygningen før, men den kunne ikke stå distancen. Jeg håber virkelig, at denne her får succes, for det er så vigtigt med lidt liv i de små byer. Jeg krydser fingre 🙂
Selvfølgelig kan Lulus gå. Det kræver bare at vi ALLE kommer og besøger og køber lidt. FEDT sted og FEDT koncept. Der er SÅÅ,hyggeligt.
Tine : Sådan skal det lyde 🙂