I lørdags var vi i Falconer Salen til koncert med Procol Harum sammen med DR UnderholdningOrkestret og DR VokalEnsemblet.
Rockband, kor og orkester var en helt fantastisk kombination.
Det var en forrygende aften. Da de første toner af A Whiter Shade Of Pale lød, gik der et sus igennem salen.
Det var faktisk held i uheld, at vi kom til den koncert. Min søster og svoger havde billetter, men blev begge syge og kunne ikke komme af sted. De gav billetterne til os. På den måde ville tilfældighederne, at vi fik en kæmpestor oplevelse.
Da vi kom hjem satte vi os og fandt Procol Harum numre på YouTube og lyttede videre. Vi sad og lyttede til musikken til klokken var over halv tre om natten. Det var næsten som at være ung igen.
8 kommentarer
“A walk down Memory Lane”? Det er altid dejligt 🙂
Jeg var stor fan af PH, da jeg gik i gymnaset; specielt den LP, de havde indspillet sammen med The Edmonton Orchestra” – og naturligvis A Whiter Shade Of Pale 🙂
Ellen : Jeg kendte egentlig kun A Whiter Shade Of Pale i forvejen, men Henrik havde lyttet en del til Procol Harum, i de unge dage. Han sad med et saligt smil om munden under hele koncerten 🙂
Men skønt at føle sig lidt ung igen – i det mindste for en enkelt aften 🙂
Hvor heldig kan man være! Det lyder til at have været en forrygende aften med mange Da Capo numre på You Tube. Jeg har aldrig hørt om Procul Harum, men måske skulle jeg lukke øjnene op! God tirsdag!
Nonna : Jeg er sikker på, at du kender A Whiter Shade Of Pale, når du hører den – bare prøv på YouTube 🙂
Rigtid god dag til dig!
Heldige jer 🙂
Dejligt at føle sig ung igen – og jeg går ud fra, at I ikke havde noget på programmet om søndagen? 😉
Fruen i Midten : Vi havde heldigvis ikke noget på programmet i søndags – og det var godt, for da var det nemlig så som så med at føle sig ung. Uha, det der med at være oppe den halve nat, det mærkes mere dagen efter, end det gjorde i gamle dage 🙂
Det må have været en dejlig oplevelse – jeg ville gerne have været til koncert med Procul Harum, som var et af min ungdoms yndlingsbands 🙂
Madame : Det var en rigtig god oplevelse. Faktisk kendte jeg mest A Whiter Shade Of Pale, men min husbond havde dyrket Procol Harums musik noget mere i de unge år 🙂