Sander og hans far kom en tur forbi forleden dag. Jeg gik udenfor og fjernede noget ukrudt – ubrudt, som Sander siger. Sander ville gerne hjælpe mig og gik til arbejdet med stor iver – i et minut eller to indtil hans opmærksomhed blev fanget af et fint sneglehus.
Lidt efter fandt han endnu et sneglehus, og før vi havde set os om, havde vi otte små, fine sneglehuse. Sander lagde dem sirligt på rad og række, og vi talte dem omhyggeligt. (Da jeg fotograferede sneglehusene, da Sander var taget hjem, var der kun seks tilbage.)
Sander glemte sine højtelskede solbriller, og han og hans far kom dagen efter for at hente dem. På det tidspunkt var der til Sanders utilfredshed kun fire sneglehuse tilbage i rækken. Det kunne han ikke helt forstå.
4 kommentarer
Det er den bedste form for leg at lære om naturen – og så kan sneglehuse endda finde på at flytte sig … 🙂
Madame : Ja, det var lidt overraskende for den unge mand, at sneglehusene ikke pænt blev liggende der, hvor han havde lagt dem 🙂
Hvor hyggeligt. Det er sjovt, når de små får øjnene op for dele af naturens forunderlige verden.
Frækt, at sneglene sådan flytter sig med samt deres hus :-)!
God onsdag!
Nonna : Ja, tænk engang, at sådan nogle små banditter ikke bare bliver der, hvor man har sat dem 🙂
Rigtig god dag til dig; Nonna!