Jeg havde lovet at passe Sander et par timer i aftes, mens forældrene smuttede en tur i biografen.
Henrik var optaget af arbejde men ville dukke op, hvis han kunne nå det før Sanders sengetid.
Sander og jeg legede med biler, og vi nåede også at kigge i den nye fotobog sammen. Sander syntes, det var sjovt, at det var ham, der var på alle billederne.
Lige da Sander var klar til at blive puttet, arriverede Henrik, og Sander besluttede omgående, at han ville puttes af Farfar.
Jeg lyttede til deres samtale inde på værelset. Sander ville gerne have svar på, om det var rigtigt, at det var os, der havde bestemt, at hans far skulle hedde Jakob. Det blev bekræftet. Sander fortalte, at det var Bedstefar og Mormor, der havde bestemt, hvad hans mor skulle hedde. Derefter skulle der også lige styr på, hvem der havde bestemt, at Farfar skulle hedde Henrik, og om det var Farfar, der havde bestemt, hvad Farmor skulle hedde.
Da der var styr på navnene og hvem, der havde bestemt dem, blev Farfar venligt men bestemt bedt om at forlade værelset, og Sander lagde sig til at sove.
8 kommentarer
Ham Sander er da ret nem at putte!
Det er så sødt og så fint, når små mennesker interesserer sig for deres aner. Det giver perspektiv, når man lige skal have fire generationer på banen 🙂
Fruen : Ja, vi synes heller aldrig, vi før har været ude for et barn, der var så let at putte ( i hvert fald ikke vores egne, da de var små) – forældrene tror slet ikke, det er deres barn, vi taler om, når vi fortæller det 🙂
Det er rigtig sødt, når de små begynder at få en fornemmelse af, hvordan det hele hænger sammen 🙂
Åh hvor er det sødt og især det med, om Farfar havde bestemt, hvad Farmor skulle hedde 🙂
Madame : Tak! Det var slet ikke til at stå for 🙂
Han er en fantastisk tænkende fyr, ham Sander. Vores Marcus er også meget let at putte. En godnathistorie eller to og derefter vender han sig om på højre side, og inden man er ude af værelset, så snorkbobler han.
Susanne : Tak! Dejligt, at Marcus også nyder at komme i seng, når han er træt. Det er helt fantastisk at opleve, at det kan være så nemt at putte sådan en størrelse – men dejligt er det!
Jeg synes også, at det er fantastisk, at han er så nem at putte :-)!
Det er herligt, når de små begynder at interessere sig for familiens sammenhæng.
Jeg kan huske, at da vores ældste barnebarn var 3, fortalte jeg hende, at hendes far var vores “dreng”. Det forstod hun selvfølgelig ikke, for nu var han jo en voksen.
God fredag!
Nonna : Sander tror stadigvæk ikke helt på det, når jeg fortæller ham, at hans far er vores dreng 🙂 En dag da han bed mærke i, at hans far sagde “Mor” til mig, sagde han omgående: “Neej, Farmor hedder ikke Mor, hun hedder Farmor”