Paraplymangel

Vi har i årevis haft en lager af reklameparaplyer, vi har fået forærende.

Vi havde altid paraplyer klar i bryggerset og i bilen. Lånte vi en paraply ud uden at få den tilbage, så betød det ingenting. Vi havde så mange.

Nu er de imidlertid ved at være slidt op eller glemt rundt omkring allesammen. Der ligger et enkelt slidt eksemplar i bilens bagagerum. Den er til gengæld så kæmpestor, at den kun kommer i brug i yderste nødstilfælde. Hvis vi ser bort fra den, så vendte husstandens sidste paraply vrangen ud og gav helt og endeligt op under et regn- og blæsevejr for ganske nylig.

Så nu skal jeg snart se at få købt mig en ny paraply. En pæn paraply. Sådan en rigtig pæn paraply uden reklametryk har jeg vist aldrig haft. Den eneste paraply, jeg har givet penge for indtil videre, købte jeg for at støtte et godt formål – ikke fordi paraplyen var specielt pæn.

Jeg må se at få købt den paraply, for ifølge vejrudsigten kan der godt blive brug for den af og til den kommende tid.

Du vil måske også synes om

6 kommentarer

  1. Ja, du må ud at finde en paraply eller to. Jeg har faktisk en del fordi jeg har noget med farver … Paraplyen skal passe til tøjet … Ved godt det er lidt skørt! Jeg har købt en del paraplyer hos Lisbeth Dahl. Men Tiger lyder da også som et godt bud 🙂

    1. Nana : Jeg har faktisk kigget på nogle hos Lisbeth Dahl og der var især en grå med et fint harlekinsmønster, som jeg forelskede mig lidt i 🙂 Desuden har du ret – selvfølgelig er det pænest, hvis paraplyen passer i farven til tøjet – men grå går jo til det meste, ikke? Og når først jeg er ude i regnvejr, er jeg glad, når bare jeg har en paraply 😀

  2. Jeg håber, at du har fået købt en paraply, for sådan én har der godt nok været brug for de sidste dage.
    Vi bruger også reklameparaplyer, og vi har stadig en del. Det varer vist et stykke tid, inden vi løber tør (hø-hø :-)!)
    God søndag!

    1. Nonna : Jeg har ikke fået købt en endnu, men det er da på høje tid, sådan som bygerne går og kommer 🙂
      Godt, at I stadig har paraplyer nok til at modstå den danske sommer 🙂

      Rigtig god søndag til dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *