Jeg talte i telefon med Sander i formiddags.
Han spurgte, om han måtte komme hjem til os og lege. Vi havde nemlig lovet ham, at han skulle hjem til os og lege en dag, når Farfar fik sommerferie.
Nu har Farfar fået ferie, så vi aftalte med Sander, at han skal komme hjem til os og lege på fredag.
Jeg glæder mig til at se, hvad han siger til de nye legesager, der er i legetøjsskabet denne gang. Jeg har købt et sæt med en plade, en hammer, søm og en hel masse brikker, der kan sættes sammen til forskellige biler og sømmes fast på pladen. Det tror jeg nok, at han vil synes er sjovt.
Som om det ikke var nok, så har jeg været så heldig at vinde en Furby – et elektronisk kæledyr – inde hos Groovybaby and mama. Det er en skæg lille fætter at se på, den skal nok vise sig at være en festlig legekammerat.
Jeg er sikker på, at vi nok skal få en sjov og hyggelig dag.
4 kommentarer
Det bliver garanteret en hyggelig og festlig dag. Jeg synes, at det er herligt, at han selv spørger, om han må komme hjem til jer. Det er en rigtig god idé med lidt nyt legetøj en gang imellem.
I morgen skal vi hente vores barnebarn på 3 år på Islands Brygge. Jeg er helt sikker på, at hun kommer til at længes hjem mange gange. Hun har aldrig været alene her før og skal nu være her i 2 nætter! God mandag!
Nonna : Ja, det er så sødt, at han selv spørger, om han må komme hjem til os!
Håber, det kommer til at gå fint for jeres barnebarn at være “alene” på ferie hos jer 🙂 Det er ikke altid let at undvære forældre og søskende, selv om man er glad for at være hos sine bedsteforældre – i hvert fald ikke når man er tre år.
Rigtig god mandag til dig!
Sander vil helt sikkert synes, det er sjovt med det nye legetøj, du har til ham. Det er dejligt, at han selv spørger, om han må komme hjem til jer.
Madame : Ja, det er dejligt, at han gerne vil hjem til os 🙂