Vi er hjemme igen efter en skøn uge i Nuuk.
Vores ældste søn har boet der i snart et år, så nu var det på tide at komme op og se til ham.
Det var en kæmpestor oplevelse at se en lille bid af det smukke land. Naturen er barsk, storslået og meget smuk. Det er sommer deroppe lige nu og alting tager sig ud fra sin absolut bedste side. Jeg blev en lille smule overrasket over at se, at der faktisk er en masse vilde blomster. Bare der er den mindste smule jord på de ellers ret så nøgne fjelde, er der livskraftige blomster Jeg troede næsten ikke mine egne øjne. da jeg så store klynger af blå lupiner i naturen.
Rensdyrjagten er gået ind i dag, så hele Nuuk var på den anden ende. Det halve af byen skulle på rensdyrjagt – og næsten alle talte om det.
Vi kom hjem sent i aftes, så vi er stadig lidt fortumlede efter flyveturen og de fire timers tidsforskel, så alle indtrykkene skal lige fordøjes.
10 kommentarer
Det lyder som en skøn oplevelse at besøge jeres søn i Grønland – og jeg var slet ikke klar over, at der er så mange blomster. Dejligt billede du har taget!
Madame : Tak! Det var en stor oplevelse at være i Grønland – men det bedste var selvfølgelig at se vores søn og de omgivelser han lever i til daglig.
Eiij … det må virkelig have været en oplevelse! Jeg vil så gerne til Grønland, men det skal helst være mens der også er isbjerge at se.
Hvis man har set nogle af BBCs udsendelser om polarområderne, bliver man ikke forbavset over myriaderne af blomster 🙂
Bliver din søn på Grønland, eller er det midlertidigt?
Ellen : Det var en meget stor oplevelse! Min søn bliver der på ubestemt tid, han er rigtig glad for at være der 🙂 Så glad, at han har sat sin lejlighed i Svendborg til salg 🙂
Spændende! Og jeg var slet ikke klar over, at rensdyrjagt er en stor ting på Grønland. Jeg var nok nærmest slet ikke klar over, at der overhovedet ER rensdyr deroppe – ud over julemandens, selvfølgelig 😉
Fruen : Ja, det var meget spændende. Rensdyrjagten er en rigtig stor ting, noget rigtig mange snakkede om og så hen til, da vi var der. Min søn glædede sig også helt vildt til at deltage for første gang, så jeg er spændt på at høre en af dagene, om han har haft jagtlykke 🙂
Velkommen hjem. Ja, ens børn kan få én vidt omkring i denne verden.
Sikke en stor og spændende oplevelse I har haft. Jeg følger med hos en blogger, der bor i Nuuk, så jeg var godt klar over, at der var mange blomster (“Doo it-just doo it”). Temperaturen deroppe er vist også steget generelt.
Dejligt, at din søn er glad for at være der. God rensdyrjagt til ham!
God fredag!
Nonna : Mange tak! Jeg har altid haft lyst til at se Grønland, men jeg er bestemt ikke sikker på, at det ville være blevet til andet end snakken, hvis ikke min søn var flyttet derop 🙂
Jeg må ind og kigge på den blog, du omtaler. Rigtig god dag til dig!
Sikke en oplevelse at være på Grønland. Det er også et ønske for mig, men først vil jeg se New York.
Grønland om sommeren er meget smukt
Sudanne : Det var en kæmpestor oplevelse for os at være i Grønland! Jeg har aldrig været i New York, men jeg ville gerne 🙂