I eftermiddags lokkede vi Sander og hans far til at smutte her forbi på vej hjem fra børnehave. Vi havde købt et par småting til Sander i Grønland, dem ville vi gerne lige give ham.
Vi hyggede os en times tid i haven og fik ansporet Sander til at prøve at finde en mariehøne – mest for at høre ham sige mahierøne. Han taler ellers fint rent. Der er ikke mange ord, han ikke har styr på. Men mariehøne bliver stadig til mahierøne, og det lyder bare så kært. I øvrigt tog det ham kun et øjeblik at finde en.
6 kommentarer
Det er så skønt med de ting, børnene bare ikke selv kan høre, at de siger forkert. Husk at skrive det ned, for man glemmer det desværre.
Ellen : Det lyder så sødt. Ja, hvis ikke man får det skrevet ned, går det i glemmebogen 🙂
Det er så sødt, når der er ord, de ikke helt har fået fat på 🙂
Madame : Det er slet ikke til at stå for 🙂
Det er ikke til at stå for, når de små ikke helt har fået fat i ordene. Øglen taler helt rent og kender mange ord, men hun vil stadig gerne se “Violine” (“Oline”) på computeren.
God weekend!
Nonna : Det må da også lyde kært! Rigtig god weekend til dig!