Vi har fundet et sted at handle, der på flere måder slår vores sædvanlige indkøbssteder med flere længder.
Vi er blevet glade kunder i Krogagergårds dejlige økologiske gårdbutik. Det er et slaraffenland for enhver, der ønsker at købe økologiske fødevarer af høj kvalitet.
Butikken har næsten alt, hvad man kan ønske sig af økologiske madvarer. Det meste er af egen produktion og helt frisk fra marken. Så kan det jo dårligt blive bedre. Gårdbutikken har egen slagter og tilbyder alt, hvad man kan ønske sig af en god slagterforretning.
Jeg er jo vant til SuperBrugsens yderst begrænsede sortiment af økologisk kød, så jeg føler mig næsten som et barn i en slikbutik, når jeg træder ind i gårdbutikken og ser det store udvalg.
Når man nu alligevel er der, kan man ved selvsyn konstatere, at gårdens dyr har det rigtig, rigtig godt. De strutter af sundhed.
4 kommentarer
Den lyder rigtig god, den biks, men vi har lidt langt til den – hvis vi altså ikke vælger at købe i webshoppen. Det kunne man jo selvfølgelig forsøge sig med 🙂
Ellen : Nu har vi været der nogle gange, for lige at teste varerne – nu regner vi med at få leveret fremover.
Det lyder vel nok godt med Krogagergårds økologiske gårdbutik! Sådan en kunne vi godt bruge her i Halsnæs.
Madame : Det er en rigtig dejlig gårdbutik – de leverer til det meste af Sjælland 🙂