Som jeg skrev i mit seneste indlæg, var der en masse mennesker på Bakken i søndags.
Der var temmelig sikkert en hel del bedsteforældre, der hyggede sig med børn og børnebørn – præcis som os.
Der var én bestemt bedstefar, vi lagde ekstra meget mærke til. Det gjorde vi, fordi han er sådan én, vi allesammen synes, vi kender, selv om vi i virkeligheden aldrig har mødt ham. Han tog sig opmærksomt og omsorgsfuldt af sine børnebørn. De hyggede sig sammen – det kunne man se på lang afstand.
Det fik mig til at tænke på, at de tætte bånd mellem en bedstefar og hans børnebørn er de samme, hvad enten bedstefaderen er generalsekretær i NATO eller folkeskolelærer i Næstved.
Der kan så være andre ting, der er vidt forskellige. En af de mere iøjnefaldende er, at den ene bedstefar er nødt til at have livvagter med, når han er på Bakken med familien – det behøver den anden heldigvis ikke.
8 kommentarer
Glæden ved børnebørn er heldigvis den samme uanset rang og præmisser 🙂
Fruen : Ja, når det kommer til de ting i livet, der for alvor betyder noget, er vi mennesker vist ikke så forskellige endda 🙂
Jeg tror også, at bedsteforældre/børnebørnsforholdet er det samme uanset status og øvrige tilhørsforhold … og det ER specielt. Det er helt anderledes end at have børn, og selv om man selvfølgelig elsker sine børn lige så højt som sine børnebørn, så er det alligevel så uendelig meget anderledes.
Ellen : Forholdet til børnebørnene er nemlig helt specielt. Det er på en eller anden måde mere sammensat end forholdet til egne børn – det kan ikke rigtig sammenlignes, synes jeg.
Jeg kan kun give jer ret i, at forholdet til børnebørn er helt specielt – slet ikke som da man selv havde barn/børn.
Madame : Nemlig – ingen tvivl om, at vores børnebørn har en helt speciel plads i vores hjerter 🙂
Ja, social rang influerer ikke på forholdet mellem børn og bedsteforældre. Jeg glæder mig efterhånden til vi måske får børnebørn – naturen har ikke villet det endnu. Min mand glæder sig ikke, siger han – som han siger: så skal jeg sove sammen med en bedstemor 😉
Dorit : Jeg gik egentlig ikke og glædede mig til at blive bedstemor, før det blev aktuelt. Jeg tænkte ikke, at det var der, vi var nået til i livet endnu. Men det var det jo, og da først mit barnebarn var på vej, glædede jeg mig helt vildt. Jeg, der før havde syntes, at bedsteforældre somme tider med fordel kunne skrue en anelse ned for begejstringen over deres guldklumper, blev naturligvis præcis lige så fjollet selv 🙂
Med hensyn til at sove sammen med en “Bedste”, så må din mand huske på, at man aldrig skal være bange for at prøve noget nyt 😉