I denne weekend, kan børn invitere deres bedsteforældre med i BonBon-Land. Hvert barn med billet eller sæsonkort kan invitere en af deres bedsteforældre gratis med på sjov
Sander og jeg har været så heldige, at BonBon-Land har inviteret os til deltage i løjerne. Vi fik endda en ekstra billet. Den gik til Farfar, for han skulle selvfølgelig også med.
Det var et veloplagt og forventningsfuldt trekløver, der stillede op i køen ved indgangen.
Det var Sanders første tur i BonBon-Land. Henrik og jeg har været der før, men det er temmelig længe siden.
Vi havde en virkelig dejlig eftermiddag. Sander fik selvfølgelig lov til at bestemme, hvad vi skulle foretage os. Han valgte fortrinsvis ting, hvor han kunne være aktiv, så han kørte i mooncar, klatrede, balancerede, rutsjede og blev helt svedt. Vi prøvede selvfølgelig også nogle af “de rigtige” forlystelser og kiggede på dem, som vi ikke turde prøve.
Der er mange ting, man kan more sig med i BonBon-Land, og vi nåede slet ikke det hele – men vi havde det sjovt.
8 kommentarer
Tænk, jeg har endnu til gode at være i BonBon-land, men vi er da nået så langt, at vi i det mindste har talt om, at vi skal have børnebørnene med derned. Hvad er max-alderen for, at det stadig er sjovt for dem? Jeg har hørt, at man ikke skal være for gammel, før det ikke er så spændende mere.
Ellen : Jeg tror faktisk, at der er sjovt også for store børn – der er nemlig mange af forlystelserne, der især retter sig mod store børn og voksne. Men der er noget for barnlige sjæle i alle aldre, vil jeg nok sige 🙂
Vi har aldrig været i BonBon-land, men det kan være, at alderen på børnebørnene er passende nu, så alle kan få noget ud af det.
En rigtig god idé med bedsteforældreweekend.
God søndag!
Nonna : Jeg synes, at der er noget for børn i alle aldre. Sander elskede at være der 🙂 Ja, det er rigtig fint med sådan en mulighed for, at børnene kan invitere deres bedsteforældre med.
God søndag til dig!
Det lyder som den dejligste dag, I havde sammen! Hvis ikke BonBon-Land lå så langt væk herfra, ville jeg tage Bella med og opleve det spændende sted 🙂
Madame : Vi havde en rigtig dejlig dag.Det ville sikkert være lige noget for Bella, men du har ret – der er langt for jer at køre.
Han er da en heldig lille gut, ham Sander, at komme både en tur på Bakken og i BonBon-land inden for så kort tid 🙂
Fruen : Ja, han har ikke noget til gode på underholdningskontoen lige foreløbig 🙂