Jeg har læst Det enkle liv – flere skridt på vejen mod selvforsyning af Frank Erichsen – også kendt fra DR som Bonderøven.
Selv om jeg ikke har læst Franks første bog om selvforsyning, har jeg haft meget glæde af at læse denne nummer to. I bogen deler Frank ud af sine erfaringer med selvforsyning og fortæller om, hvordan man lykkes med at forsyne sig selv og sin familie med hjemmedyrkede, økologiske kartofler, jordbær, ribs og andre herlige, spiselige sager.
Bogen rummer også kapitler bl.a. om at holde geder, om huggehusarbejde og om at sættte hegn. Selv om jeg ikke lige står og har brug for færdigheder indenfor nogen af de felter, har jeg nydt at læse om det. Franks begejstring og glæde over de ting, han beskæftiger sig med, er nemlig tydelig i bogen på samme måde, som den er i tv-programmerne, og det er netop den glæde og begejstring, der er så smittende og fascinerende, synes jeg.
6 kommentarer
Han er til stor inspiration for mange mennesker her i landet, og selv om jeg heller har brug for færdighederne, han fortæller om, er jeg sikker på, jeg vil nyde at læse bogen.
Madame : Det tror jeg absolut, du vil!
Jeg kan slet ikke forstå, at man kan lade være med at blive smittet af Franks entusiasme og engagement i alt, hvad han beskæftiger sig med. Jeg ville stensikkert også nyde at læse hans bøger – som jeg endnu har til gode. Tak for inspiration 🙂
Ellen : vi er helt enige!
Jeg har ikke læst Franks andre bøger – men det skal jeg helt bestemt 🙂
Mennesker, der er begejstrede og deler ud af deres viden er altid interessante. Jeg nyder at se Bonderøven i tv, – og vil også anbefale hans kones bog om livet på Kastaniegården.
Eva : Jeg er fuldstændig enig! Jeg har ikke været opmærksom på Theresas bog – den vil jeg se at få fat i – tak for anbefalingen!