Lørdag eftermiddag tog vi Sander med en tur i skoven.
Han havde en flot medalje på. Den havde han fået, da han sammen med sin mor løb Hjerteløb i BonBon-Land tidligere på dagen.
Heldigvis var der flere kilometer tilbage i hans ben, så vi gik en dejlig tur til Svenskekløften i Hesede Skov. Undervejs kiggede vi på store myretuer, hørte en spætte, fandt årets første, bittesmå kastanjer og hyggede os i det hele taget gevaldigt.
På et tidspunkt foretog Sander pludselig et ordentligt rejehop. Det viste sig, at han hoppede over en snog, der lå og solede sig på stien. Snogen forsvandt lynhurtigt – Sander ville elllers gerne have kigget nærmere på den.
Vi havde en dejlig tur i det skønne vejr, men til sidst var Sander alligevel godt træt i benene.
2 kommentarer
Sikke en god idé at gå en tur i skoven med Sander! I kan lære ham om dyr og planter – det er så hyggeligt og noget, Bella også er vild med 🙂
Madame : Det er så sjovt at “genopdage” naturen sammen med et barn – man lægger pludselig mærke til nogle andre ting, end man ellers plejer 🙂