I går måtte vi springe til med kort varsel og hente Sander i børnehaven. Det gav mulighed for en lille snak i bilen på vej hjem.
Sander fortalte med ansigtet lagt i alvorlige folder og trist stemmeføring, at hans blomst (den vi plantede sammen til Bedsteforældredagen) var ved at dø. Fordi den ikke kunne klare en lang sommerferie, hvor den ikke var blevet vandet, fortalte han.
Vi kunne berolige ham med, at det er helt naturligt, at blomster visner her om efteråret. Den lille snak endte med, at vi aftalte, at vi skal plante en ny blomst sammen næste gang, der er Bedsteforældredag i børnehaven.
4 kommentarer
Åh, stakkels Sander, at han troede, at det var helt forkert, at hans plante døde. Godt, I fik ham ud af den vildfarelse 🙂
Minder mig om en historie om en amerikansk udvekslingstudent, der aldrig havde oplevet et efterår, hvor bladene falder af træerne, og som derfor troede, at det var den helt store naturkatastrofe, da hun oplevede det i DK …
Fruen : Ja, det kan sikkert godt virke meget dramatisk, hvis ikke man er klar over, at det er naturens orden. Sander sagde med en meget dyster mine, at blomsten kun havde fået vand fra regnen – og det ved vi jo alle, at der ikke var meget af denne sommer 🙂
Åh, det var også synd, at Sanders blomst ikke har klaret sommerferien uden vand. Ja, I må plante en ny sammen!
Madame : Ja,vi planter en ny, når det bliver forår igen 🙂