I aftes var vi i Glassalen i Tivoli. Vi så Peter A.G. i Det Scene Show 2 – Velkommen til KøbenhAGn.
Jeg er jo lidt pjattet med ham Peter. Jeg kan godt lide, når han giver den gas med de gamle sange, og får hele salen til at skråle Det’ den dejligste morgen i hundrede år. Og jeg kan godt lide det, han siger imellem numrene. Der kommer altid et eller andet underfundigt, som man kan gå og vende og dreje inde i hovedet bagefter.
I aftes kom han bl.a. ind på det der med, at man ikke skal holde op med at bide livet i låret og udvikle sig som menneske, bare fordi man ikke er helt ung længere. Han sagde det så fint og poetisk: Et træ stopper jo ikke væksten. Det bliver ved med at blomstre, indtil det knækker.
Nemlig.
6 kommentarer
Det lyder vel nok spændende, og det ville jeg gerne have oplevet – jeg er lige så betaget af Peter A.G., som du er 🙂 Smukt med sammenligningen med træet, der bliver ved med at blomstre, indtil det knækker.
Madame: Han er god – stadigvæk 🙂 Ja, jeg synes, at det var en meget fin og følsom sammenligning.
Jeg kan også godt lide Peter AG … men hans filosofi er lidt for nem … det er jo ikke alle forundt at blomstre, til de knækker – det er dog fint at have den holdning til livet 😉
Ellen : Jeg synes, at det er en god grundholdning at have til livet, men der kan jo desværre være ting, der spænder ben.
Jeg kan godt lide hans positive holdning til tilværelsen, og han er jo selv et eksempel på, at man kan blive ved med at blomstre, til man knækker (hvis omstændighederne vil det!)
God weekend!
Nonna : Han er dejligt positiv og underfundig – og ja, han er netop selv et rigtig godt eksempel på en, der fortsætter med at gro og udvikle sig.
Rigtig god weekend til dig!