I søndags, da vi sad og hyggede os i køkkenet, kiggede Sander kærligt på mig hen over kanelsneglene og sagde sødt: “Gamle Farmor.”
Jeg skyndte mig at inddrage Henrik (for hvem gider være den eneste, der bliver kaldt gammel?) ved at spørge Sander, om han synes, at Farfar og Farmor er gamle. Den søde dreng svarede frejdigt og uden tøven: “I er gamle.”
Jamen så fik vi da det på plads!
4 kommentarer
Jamen det er I da også – specielt i Sanders øjne 🙂 Tænk på, hvordan vi selv som unge betragtede folk over 30 som værende gamle …
Ellen : Ja, jeg ved det godt, men behøver man at få det at vide råt for usødet: 😀
Haha, åh ja – det har jeg også hørt min Bella sige til mig 🙂
Madame : De kære unger – de kan jo sige det med kærlighed, og så gør det slet ikke noget 🙂