For et stykke tid siden købte vi en æbleskrællemaskine i Isabella Smiths butik på Hesede Hovedgård.
Da vi kom hjem, afprøvede vi selvfølgelig maskinen. Madæbler blev hentet ind fra haven, og så blev der skrællet æbler til den store guldmedalje.
Maskinen skræller æblet tyndt, stikker kernehuset ud og skærer æblet op i de fineste skiver. Det går lynhurtigt.
Siden har vi sandt at sige ikke brugt maskinen. Vi skræller ellers æbler temmelig tit, men maskinen er ikke rigtig kommet ud af skabet i den anledning.
Julaftens dag, da familien var ankommet, og Sander utålmodigt ventede på, at det skulle blive juleaften, kom maskinen ud af skabet. Sander fik lov til selv at skrælle sig et stort æble. Det var et hit. Æblet blev spist på rekordtid, og et nyt blev skrællet. Han er ganske vist glad for æbler i forvejen, men jeg er sikker på, at de to æbler, han selv havde skrællet på maskinen, smagte ekstra godt.
2 kommentarer
Selvfølgelig smager Sanders æbler bedre, når han selv har ordnet dem.
Jeg bruger min æbleskræller meget ofte, men jeg skiver kun æblerne – nænner ikke at skrælle alt det gode af, der sidder lige under skrællen 🙂
Ellen : Ja, tror du ikke osse?
Jeg skal da også se at huske at bruge den, for det går jo så lynende hurtigt. Jeg havde jo planer om at lave hjemmetørrede æbleringe, men det er foreløbig blevet ved tanken. De skal selvfølgelig være MED skræl 🙂