Da jeg var ude at gå i formiddags, gik jeg med næsen i sky. Jeg kunne nemlig ikke lade være med at gå og kigge op, for himlen var så flot.
Den var blå og med de smukkeste snehvide skyer.
En rask gåtur under sådan en smuk himmel – og så endda med sol på kinderne – er en af de gratis hverdagsglæder, der giver mit humør et nøk opad.
8 kommentarer
Dejligt billede, Randi! Her havde vi også solskin i går, men i dag er vejret skiftet til regn.
Madame : Tak! Her har vi også haft regnvejr til morgen, nu er det tørvejr, men gråt.
Jeg så også lammeskyerne, fra en bil ganske vist. De er meget kønne at se på, men er der ikke noget om, at hvis de viser sig , er det tegn på regn inden for 2 dage?
Men flotte er de, specielt når solen følger med. Det får virkelig humøret til at stige :-)!God torsdag!
Nonna : Jeg har aldrig hørt før, at den type skyer skulle varsle regn. Den slags gamle vejrvarsler er meget sjove, og de passer jo nogen gange. I hvert fald har vi haft regnvejr her til morgen – så det passer åbenbart 🙂
God dag til dig!
Smukt! Og fantastisk at man kan se himlen ind imellem skyerne. Det er vi ikke så forvænt med for tiden!
Nana : Man bliver glad helt ind i sjælen, når der endelig er en smule sol og lidt blå himmel 🙂
Der er ikke noget bedre end når vejret kan give en energi og godt humør – det er simpelthen så fantastisk!
Helle : Jeg er fuldstændig enig 🙂