Vi havde det hyggeligt sammen med Sander i går, da han var hjemme hos os.
Vi byggede med Lego, tegnede, læste, lavede papirflyvere og hyggede os i det hele taget.
Vejret var jo skønt, så det blev også til lidt leg i haven og en tur på legepladsen.
Legepladsen på skolen er lige blevet renoveret. Der er blevet sat et rigtig stort og flot legetårn op. Der er både klatrevægge, rebstiger, hængebro, tunnel, rutchebane og meget mere. Det var et stort hit at være der.
Sander havde taget papirflyverne med op på legepladsen, og de blev sendt i luften oppe fra legetårnet. De fik rigtig luft under vingerne og fløj temmelig langt. Det fik vi meget sjov ud af. Da Sander senere skulle hjem, ville han gerne have papirflyverne med hjem, så han kunne flyve med dem derhjemme. Der kan komme meget sjov ud af nogle få ark papir.
I går var der fart over feltet. I dag puster vi lidt ud.
6 kommentarer
Det er skønt med hyggelige dage sammen med børnebørn. Når så vejret er så godt, som tilfældet var (og er), så er der basis for megen god leg. En rigtig god idé med papirflyverne :-)! God søndag!
Nonna : Det er nemlig hyggeligt med tid sammen med børnebørn. Rigtig god søndag til dig også 🙂
Det lyder som den dejligste lørdag, I havde med Sander – men en rolig søndag kan nu også være rar 🙂
Madame : Vi har nydt begge dage 🙂
Det lyder hyggeligt. Jeg håber I også har hygget jer i dag – i solen 🙂
Nana :Du kan lige tro, at vi har hygget os og været temmelig meget ude i solskinnet 🙂