Vi har lige haft besøg af en sød dame med en indsamlingsbøsse. Hun samlede ind til Kræftens Bekæmpelse.
Jeg håber, at hun og alle de andre indsamlere får samlet en masse penge ind til det livsvigtige formål.
Jeg har selv været indsamler for Kræftens Bekæmpelse mange gange, så jeg ved, at langt de fleste mennesker tager rigtig godt imod, når man banker på deres dør og beder om en skærv til kampen mod kræft.
Der sker heldigvis hele tiden fremskridt indenfor forskningen i – og behandlingen af kræftsygdomme, og de penge, der bliver samlet ind ved landsindsamlingen, hjælper til, så den udvikling kan fortsætte.
4 kommentarer
Det er dejligt, at nogen vil bruge et par timer på at samle ind. Og rigtig smart med de nye betalingsformer, hvis man ikke lige har kontanter. Jeg hørte lige, at der var indsamlet rekord-beløb.
Eva : Det er heldigvis en sag, de fleste gerne vil støtte på den ene eller den anden måde. Det var et rigtig flot indsamlingsresultat!
Det er en vigtig indsamling – jeg håber, som dig, at der er blevet samlet en masse penge ind til forskningen i kræft.
Madame : Det er nemlig en vigtig sag! Så vidt jeg har hørt, slog resultatet af indsamlingen rekord, så det er rigtig positivt.