Da jeg var omkring syv år, fik jeg somme tider lov til at stryge viskestykkerne, når min mor strøg tøj.
Min storesøster, der på det tidspunkt var 13-14 år, blev nogen gange pålagt at stryge væsentligt mere end bare en stak viskestykker. Hvor vidt hun var glad for at blive tildelt det stykke arbejde eller ej, skal jeg ikke kunne sige, men en dag, da hun havde ordnet strygetøjet, var hun kommet til at lave en stor sveden plet på et par af mine underbukser.
Jeg blev meget fornærmet over, at mine underbukser på den måde var blevet udstyret med en stor, grim, brun plet. Sådan et par underbukser med lodden vrang var ikke alt for smarte i forvejen, og den svedne plet gjorde det ikke bedre.
Næste gang jeg fik lov til at stryge viskestykker for min mor og dermed havde adgang til et varmt strygejern, besluttede jeg mig for at gøre gengæld. Jeg udså mig min søsters pæne Ole Lukøje-natkjole som det klædningstykke, der skulle udstyres med en sveden plet. Hvad jeg ikke vidste var, at sådan en nylonnatkjole ikke bare får en sveden plet, når man udsætter den for et brændvarmt strygejern. Den smelter.
Natkjolen fik selvfølgelig et stort hul efter kontakten med strygejernet, og jeg blev ikke videre populær hverken hos min søster eller min mor.
8 kommentarer
Så lærte du noget om nylon 😉 Godt at det bare var en natkjole der blev brændt – og ikke dig selv!
Nana : Ja, det var på flere måder en lærerig oplevelse 🙂
Uha, sikke en historie 🙂 Jeg ved ikke, om man kan bruge ordet nemesis her … Jeg håber, I er blevet gode venner igen.
Madame : Jo jo, vi blev hurtigt gode venner igen 🙂
Ups – så var hævnen alligevel ikke så sød endda 🙂
Men en meget god historie … der er mange måder at lære på 😉
Ellen : Hævnen var slet ikke spor sød – men ja, jeg lærte noget der 🙂
Som storesøsteren, der mistede en natkjole, kan jeg sige, at det er tilgivet for længst, men vi har da stadig megen moro af at tale om episoden 🙂
Jette : Ja, de numre, vi lavede dengang, er ikke blevet mindre sjove med årene 🙂