Hvad katten. Det var det, jeg tænkte, da jeg for nogle dage siden stødte på min egen gamle fastelavnskat et helt uventet sted.
Der har været en masse bøvl med den kat. Som rigtige katte er den svær at holde hjemme. Den dukker op både her og der, uden at jeg har givet lov til, at folk må låne den. Jeg har flere gange bedt folk om at fjerne den fra deres hjemmeside eller blog, hvor den er blevet brugt, uden at jeg er blevet spurgt først og uden, at det er fremgået, hvor den stammer fra. Sådan noget bliver jeg sur over.
Der er flere bloggere, der har brugt min kat som skabelon og lavet nogle kopier til eget brug, vist dem på deres blog med angivelse af, hvor katten er lånt og med link til min blog. Det er helt fint. Det har jeg da ikke det fjerneste imod.
Min besøgsstatistik vidner om, at katten også lever sit eget liv på Pinterest. Det er helt i orden, for også der linkes der tilbage til min blog.
Til fastelavn fik jeg en henvendelse fra en andelsboligforening, der ville bruge katten i en invitation til et arrangement. Det gav jeg dem selvfølgelig lov til. Jeg har slet ikke noget imod at dele. Jeg bliver bare sur, når folk tager selv.
Denne gang viste det sig, at en af landets kommuner i 2012 har brugt katten som skabelon i et stort aktivitetskatalog, som kommunens kulturforvaltning har sendt ud til 10 forskellige foreninger samt lagt ud på nettet. Så blev jeg sur igen. Rigtig sur.
Pludselig kan jeg meget bedre forstå en episode lige før fastelavn, hvor en blogger viste et billede på sin blog, hvor katte magen til min optrådte. Jeg kontaktede hende og brokkede mig lidt over, at hun ikke i det mindste havde skrevet, at hun havde lånt katten af mig og linket til min blog. Hun bedyrede, at den havde hun skam ikke fundet hos mig (men valgte at fjerne billedet). Det lød jo dengang lidt mærkeligt, men når katten er blevet distribueret som skabelon i stor stil allerede i 2012, så findes der sikkert kopier mange steder efterhånden.
Jeg kontaktede den pågældende kommune, der erkendte at have anvendt katten uberettiget.
Efter lidt snak frem og tilbage er udgangen på sagen blevet, at jeg har fået en uforbeholden undskyldning og en mindre økonomisk kompensation for uberettiget brug af mit billede af katten.
12 kommentarer
Jeg kan sagtens følge dig! Øv, hvor surt, når ens ting ligefrem bliver hugget. At dele er noget helt andet. Det var godt, at du henvendte dig til de pågældende, og også, at kommunen erkendte at have brugt billedet uberettiget.
Du har ret: Katte er ikke nemme at holde hjemme på matriklen!
God mandag!
Nonna : Der er stor forskel på at dele og på, at folk bare tager selv.
Katte går deres egne veje 😉 Rigtig god mandag til dig også!
Ej, hvor strengt! Det gør man da bare ikke! Jeg er selv super forsigtig med andres ting og har kun få gange vist billeder taget af andre end mig selv på min blog. Og så har det selvfølgelig været fotografer der har givet mig lov – og som jeg har nævnt!
Det er i øvrigt en rigtig sød kat du har lavet. Lad os håbe den holder sig hjemme hos dig nu 🙂
Nana : Der er desværre nogen, der tror at alt, hvad de finder på nettet, er til fri afbenyttelse, men man skal virkelig passe på, at man ikke krænker andres ophavsret.
Tak for de pæne ord, om min kat – måske bliver den hjemme nu, men til gengæld er den vist blevet klonet ret meget efterhånden 🙂
Puha … jeg har også engang fået kvajet mig. Det er ret pinligt … men man kan jo se, når man billedgoogler et eller andet, hvordan det eller de samme billeder går igen mange forskellige steder. Det er faktisk lidt morsomt 🙂
Ellen : Det gælder om at holde tungen lige i munden 🙂 Ting på nettet kan let brede sig som ringe i vandet.
Den er altså også ret nuttet, den kat, så det er forståeligt, hvis nogen liige kommer til at ‘låne’ den lidt. Men at en offentlig forvaltning også gør det, er ikke i orden. Sidder man sådan et sted, har man værsgo at følge reglerne – også om copy right.
Fruen : Tak! At folk laver nogle kopier til eget brug, er hvad man må regne med, når man viser den slags ting frem, men at en kommunal forvaltning distribuerer den som skabelon i stor stil uden at spørge, det går lige over grænsen, synes jeg.
At en offentlig forvaltning kan finde på at ‘låne’ billeder er da helt utroligt. Man skal selvfølgelig spørge først.
Madame : Det skal man, men sådan er det ikke alle, der tænker.
Jamen den er altså også helt vidunderlig din fastelavnskat. De plejer at krumme ryg og stritte med halen, men denne er rigtig sød 🙂
Dengang du tegnede den af fra købmandens tilbudsavis for mange år siden, gik man sikkert ikke så meget op i copy rights 😉
Rigtig god påske.
Lone: Tak! Heldigvis tegnede jeg den ikke direkte af – den fik både ny hale og nye ører, så jeg tror godt, at jeg kan sige at den er min egen.