Vejret har været perfekt til skovtur i dag, så vi tog en tur i Hesede skov sammen med mellemste søn. Vi havde regnet med, at Sander også kom med, men han var ikke hjemme.
Der var så smukt ude i skoven. Alting var præcis, som det skal være i en dansk bøgeskov i maj.
Vi gik også en tur igennem Paradishaven. Vi beundrede bl.a. en stor busk med smukke, røde blomster. Jeg ved ikke, hvad busken hedder. Navnene på træer og buske står ellers på nogle små træskilte, men vi kunne ikke finde skiltet ved den blomstrende busk. Det hele vokser vildt i Paradishaven, og planterne i skovbunden kan snildt skjule sådan et lille skilt.
Da vi kom tilbage fra turen var Sander kommet hjem, så vi fik alligevel lige en lille snak med ham. Han fortalte os, at han forleden dag blev stukket i begge armene (vaccination ved fem-års undersøgelse), at han ikke græd, og at han blev målt og måler 1 meter og 14 cm.
8 kommentarer
Sikke en god idé at tage i skoven i det smukke vejr. Jeg tror, det er en japansk kvæde. Blomsterne tyder på det – de er så yndige. Det var meget flot klaret af Sander 🙂
Madame : Tak – så ved jeg det, det er jeg glad for! Sander er en tapper lille fyr 🙂
Det er godt at have styr på størrelsen:)
Sikke en smuk busk.
Eva : Det betyder meget, når man er en stor dreng på snart fem år 🙂
Du gav os lige en god ide … om det bliver i dag, ved jeg ikke, men tak alligevel 🙂
Ellen : Det var da så lidt 🙂 God tur!
Sikke en skøn skovtur I har haft! Jeg giver Madame ret i, at busken må være japansk kvæde. Vi har den i haven, og den er meget smuk, lige når blomsterne springer ud. Fantastisk, at Sander ikke græd!
God weekend!
Nonna : Ja, der var dejligt ude i skoven i går, og den japanske kvæde – som jeg ikke kendte i forvejen – var meget smuk. Jeg synes også, at det var meget tappert, at han ikke græd, for det kan da godt gøre nas.
Rigtig god weekend!