Den lille musvit her har forladt reden i dag.
Hidtil har den boet sammem med sin famile i redekassen, som Farfar og Sander samlede og satte op i bøgetræet sidste sommer.
I morges opdagede vi, at den sad i syrenen lige udenfor vores vindue. Det var tydeligt, at den lige havde forladt reden, den havde endnu ikke fundet ud af, at verden er et farligt sted. Det anfægtede den overhovedet ikke, at jeg gik ret tæt på den. Den sad bare helt roligt og så en anelse betuttet ud.
Lidt senere hørte vi, at der var andre musvitter i nærheden, og vi regner med, at den lille unge bliver passet godt på af forældrene.
6 kommentarer
Uha, det kan være livsfarligt ikke at være bange for andre levende væsener … men godt indfanget – hvor er den nuser 🙂
Ellen : Det kan nemlig være rigtig farligt, og det er da også mit indtryk, at de meget hurtigt lærer det og bliver ret agtpågivende 🙂 Tak – og ja, de er da søde sådan nogle små nogen 🙂
Sikke et dejligt billede! Verden er et farligt sted for små fugleunger, der endnu ikke har lært at passe på 🙂
Madame : Tak! Det er et smadderfarligt sted – men fugleungerne lærer det heldigvis meget hurtigt 🙂
Hvor ER det et dejligt billede – der er nu noget ved alle unger, som smelter ens hjerte, ikke?
Jette : Tak! Jo, der er så 🙂