Jeg havde jo egentlig lovet mig selv, at jeg ikke skulle købe noget ud over de daglige fornødenheder, mens vi bor her i skurvognen.
Pladsen er mildest talt trang, og det er svært at få plads til bare det mest nødvendige. Derfor er nyanskaffelser ikke lige det, vi har allermest brug for.
Men, men, men. Nu har jeg alligevel haft dankortet fremme, fordi jeg blev fristet over evne. Jeg så lige nogle meget smukke kort, som jeg slet ikke kunne modstå.
Og ikke nok med at kortene er smukke, prisen er også meget fordelagtig. En stak kort fylder jo desuden ikke alverden, så jeg kan godt forsvare at rende fra det løfte, jeg har givet mig selv.
Hvis du kigger ind på Drømmegaven, vil du sikkert forstå, hvorfor jeg lod mig friste.
6 kommentarer
Du kan tro, jeg forstår dig – kortene er utroligt smukke, og jeg har dem også 🙂
Madame : De er slet ikke til at modstå 🙂
Jeg tror det er sundt for ens sjæl at lade sig friste indimellem 🙂
Ellen : Det tror jeg, du har ret i – det gør jo i hvert fald glad 🙂
Tak for omtalen, Randi! De ER altså så fine de kort, jeg tror bestemt ikke du fortryder dit køb 🙂 De er sendt afsted – og med dem en lille-bitte ting til skurvognskøkkenet 😉
Nana : Det var da så lidt. Jeg fortryder bestemt ikke – jeg er så spændt på at se kortene i virkeligheden, kan du tro! Du har sandelig været hurtig til at få pakket og sendt afsted – jeg glæder mig til at pakke op 🙂