Jeg har lige talt med Sander i telefonen.
Han ville gerne vide, om han måtte komme hjem til os og lege. Det er svært for ham at forstå, at vi ikke rigtig har hverken plads, mulighed eller overskud til besøg for tiden.
Det kan jo også være svært at forstå, når han slet ikke har set, hvad der er ved at ske med vores hus. Så nu har vi aftalt, at han kommer hjem til os sammen med sin far på søndag, så han med egne øjne kan se, at vores hus er helt tomt og ikke særlig hyggeligt at komme på besøg i.
Skurvognen er så tætpakket, at vi lige fra starten har meldt ud til alle, at vi ikke kan overskue at få besøg her.
Vejrudsigten lover vist godt vejr på søndag, så der skulle være gode muligheder for lidt familiehygge i haven og måske endda en tur på legepladsen?
5 kommentarer
Hvis vejret er godt, er det dejligt at have gæster i haven – og Sander synes sikkert, det er spændende at I bor i en skurvogn i øjeblikket 🙂
Madame : Det er slet ikke så tosset at samles om havebordet, når vejret er til det 🙂
Jeg håber I snart får en masse varme og solskin, så I kan komme ud af skurvognen! Da vi for nogle år siden byggede hus, overvejede vi skurvognsmodellen, men med 2 teenagere kunne vi ikke overskue det og lejede i stedet et sommerhus. Men det var slemt nok, så jeg tør slet ikke tænke på hvor træls det må være at bo i en skurvogn. Godt det snart er overstået 🙂
Nana : Vi har også overvejet at leje et sommerhus eller en lejlighed, men da jeg er meget allergisk overfor dyr, er det vanskeligt. Jeg kan ikke tåle at bo et sted, hvor der har været dyr – og det har der rigtig mange steder. Derfor blev det en helt spritny skurvogn, der blev løsningen for os. Jeg ville nødig bo så trangt sammen med to teenagere ;-). Jeg husker stadig, at det ikke altid var fryd og gammen, når vi var afsted med vores campingvogn med tre aktive drenge 🙂 Det kan gå at bo i skurvogn, fordi vi kun er os to. Alligevel savner vi lidt mere space, men mest savner vi vist vores daglige rutiner og en hel del af vores ting og sager 🙂 Men det går fremad, og snart kan vi se tilbage på skurvognstiden som en parantes i vores liv – set i bakspejlet bliver det sikkert meget sjovere, end det er lige nu 🙂
Åh, Randi, jeg vidste ikke at du har alvorlig allergi. Øv! Men, ja, skurvognstiden er pludselig overstået, og så har I et fint, “nyt” hus 🙂