Som jeg tidligere har fortalt, sendte min søster mig jo et brev blomsterfrø, da vi flyttede ud i skurvognen. Kornblomster var det.
Hendes tanke var, at vi skulle så frøene, og når det blev tid til at flytte ind i huset igen, kunne vi plukke en buket kornblomster.
Kornblomsterne blev virkelig flotte. For det første havde de en speciel farve, som jeg ikke vidste, kornblomster kunne ha’ – for det andet blev de meget langstilkede.
Jeg begyndte at forestille mig buketten, jeg skulle plukke på dagen for indflytningen. En stor buket af de langstilkede kornblomster. Nok til at fylde min største vase.
Men så kom regnen. Den nedlagde kornblomsterne noget så eftertrykkeligt.
Det blev til en buket alligevel. En lillebitte fin buket.
4 kommentarer
Så hun fik næsten ret, din søster.
Det er en … anderledes farve for kornblomster, må jeg sige 🙂
Ellen : Ja, min søster har (næsten) altid ret 😉
Farven er ret speciel – du synes sikkert lige som jeg, at “rigtige” kornblomster er blå?
Det er en meget fin buket. Og symbolværdien er jo ikke afhængig af størrelsen 🙂 Jeg har heller ikke set den farve i kornblomster før … Til lykke med indflytningen!!
Nana : Tak! Det er netop det, buketten symboliserer, der betyder noget 🙂