Hadeopgaver

Vi har vel allesammen nogle arbejdsopgaver i hjemmet, vi foretrækker frem for andre. Og opgaver vi virkelig ikke gider. Rigtige vaskeægte hadeopgaver.

Jeg indrømmer gerne, at det ikke er min yndlingsbeskæftigelse at gøre rent på badeværelset. At ordne fliser, fjerne kalk, gøre toilettet rent. Jeg gør det, fordi det skal gøres, men jeg er ikke vild med tjansen. Lige efter badeværelset kommer vinduespudsning. Det skal jeg altid tage et langt tilløb til, før det bliver til noget. Når jeg så først er i sving, er det egentlig ikke så slemt.

Nonna fortalte på sin blog i går, at hun hader at vaske gulv.

En af mine tidligere kolleger brugte næsten aldrig sin opvaskemaskine, fordi hun hadede at tømme den.

Jeg synes, at det er lidt sjovt, at det er så forskelligt, hvad vi hver især synes, er den værste opgave.

Hvis du har en hadeopgave, er jeg nysgerrig efter at høre, hvad det er.

Du vil måske også synes om

8 kommentarer

  1. Hm … Jeg kan egentlig meget godt lide alle de huslige gøremål når bare jeg har tid. Ej, jeg er nok ikke så glad for at rydde op og gøre rent inde i skabene. (Så det gør jeg stort set aldrig ;-))

  2. Den helt suveræne førsteplads har det at vaske op! Jeg vil langt hellere fylde og tømme en opvaskemaskine.
    Dernæst almindelig rengøring. Vinduespudsningen klarer John 😉
    Jeg har et håndklæde, der kun bliver brugt til at tørre brusenichen og armaturet helt tørre, når vi har været i bad. Siden vi begyndte på det, har jeg overhovedet ikke skullet afkalke i badeværelset – noget jeg ellers med stort besvær var nødt til et par gange om året – nu står det hele altid lige så skinnende blankt som var det nyt. En skraber er ikke helt godt nok, da den efterlader en tynd hinde vand, og det er nok til at danne kalklaget – den kan heller ikke aftørre armaturet.

    1. Ellen : Vi har også forholdsvis gode vaner, når det handler om at tørre op/af efter os i brusenichen, men kalk på/rundt om vandhanen ved håndvasken undgår vi ikke 🙂

  3. Jeg kunne faktisk også godt finde andre huslige opgaver, som jeg, om ikke hader, så gerne ville have været foruden :-)! Oprydning i skabe fx .
    Heldigvis har vi vinduespudser, som faktisk er i gang lige i øjeblikket. Vi har meget store vinduespartier i de fleste rum, fra gulv til loft og i en hel vægs bredde, så jeg er glad for ham.
    Men som du skriver, så er det dejligt, når arbejdet er gjort :-)! Rigtig god onsdag!

    1. Nonna : Med så store vinduespartier, kan jeg godt forstå, at du er glad for din vinduespudser. Der er ikke noget, der pynter på hele huset, som nypudsede ruder 🙂
      Rigtig god dag til dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *