Jeg har lige siddet og moret mig over et spørgeskema fra et analyseinstitut.
Først blev jeg spurgt om køn og alder og svarede, som sandt er, at jeg er kvinde og 60 år.
Derefter blev jeg spurgt, om jeg havde født et barn indenfor de seneste to år. Jeg svarede benægtende.
Så blev jeg spurgt, om jeg planlagde graviditet i løbet af de kommende to år. Det kunne jeg afvise.
Jeg ved godt, at meget kan lade sig gøre – men helt ærligt!
Jeg tilhører vist ikke lige målgruppen for den pågældende undersøgelse og burde være hægtet af efter at have opgivet køn og alder. Spild af tid – men jeg fik da et godt grin ud af det.
10 kommentarer
Måske findes der alligevel engang imellem spørgsmål der er lidt dumme 😉
Nana : Eller i hvert fald en smule malplacerede 🙂
Ha, ha. Det havde også fået mig til at grine. Ved ikke helt hvorfor men det minder mig lidt om engang min farfar skulle svare på et spørgerskema og blev spurgt om der fandtes sindsyge i familien hvortil han svarede “Ja, udelukkende!”
Marina : Det var et herligt svar 🙂
Nu kan vi jo læse om, at kvinder selv langt oppe i 60’erne føder børn 🙂
Madame : Det KAN lade sig gøre, men det er heldigvis sjældent, unaturligt og burde efter min mening slet ikke være tilladt.
Ahr, kom nu – du kan da godt lige nappe en efternøler 😉
Der er simpelthen spørgeskemaer, man slet ikke forstår, har fået lov at forlade analyseinstituttet. Hvad blev der af den kritiske korrektur? På mit gamle job skulle jeg selv af og til formulere spørgsmål til spørgeskemaer til internt brug. Det var slet ikke så nemt, hvis man gerne ville have alle parametre dækket, men jeg tror nu, jeg venligt ville have bedt programmøren om at sørge for, at spørgeskemaet automatisk hoppede nogle spørgsmål over, hvis svarene på visse spørgsmål var af en bestemt slags. Fx af den slags, du fik 🙂
Øglemor : Jeg har skam en efternøler – han fyldte 28 forleden 😉 Men hvis jeg var i din alder, ville jeg da klart overveje en mere 😉
Som du skriver, så er spørgeskemaet jo ikke lavet korrekt – det siger sig selv, at jeg skulle have været sorteret fra efter at have angivet min alder. På den anden side set, er det jo sundt at få sig en god latter 🙂
Hahaha – de spørgeskemaer er vist ikke altid gennemtænkt lige grundigt – som den gang jeg blev spurgt om køn og fik tre svarmuligheder: Mand. Kvinde. Ved ikke.
Ellen : Spørgeskemaer kan være virkelig sjove – dit eksempel er da helt vildt morsomt 😀