Som jeg fortalte for nogle dage siden, har jeg haft problemer med min MacBook. Den var gået helt i sort.
Heldigvis har Henrik efter mange timers ihærdig indsats fået genoplivet den. Det er jeg super glad for.
Desværre har jeg mistet alt indhold i min mailbox. Så kan man måske lære at sørge for backup. Somme tider må man lære tingene på den hårde måde.
Jeg er rigtig ked af at have mistet alle de breve, beskeder og kontakter, mailboxen indeholdt. På den anden side set har jeg tit været irriteret over, at jeg ikke var god nok til at rydde op i selvsamme mailbox.
Nu er der ryddet op.
6 kommentarer
Åh sikke noget – det var synd. Jeg kan varmt anbefale dig at bruge gmail. Den ligger ikke på ens egen computer, og man kan ikke miste sine mails eller sit adressekartotek.
Madame : Tak for anbefalingen – den løsning er bestemt værd at overveje!
Gulp, kan man miste alle sine beskeder?
Nå, men som du skriver, så er der da ryddet op.
Og jeg bliver pludselig glad for min gmail 😉
Eva : Ja, det kan man desværre.
Nu må jeg bare se at få lært at sørge for backup.
Det er utrolig ærgerligt at miste sine mails. Jeg gætter på, at du sørger for backup fremover? Her er det Husbonden, der sørger for vedligehold, så jeg kan nøjes med at være bruger
Nonna : Vi har faktisk den samme “arbejdsfordeling” her i huset, men et eller andet må være gået galt. Jeg er ked af at have mistet al korrespondancen, men der er ikke noget at gøre ved det.