I dag har vi været på indkøb i den dejlige, økologiske gårdbutik på Krogagergård, hvor vi køber det meste af vores kød.
Der viste sig at være gang i et julearrangement deroppe i dag, så der var virkelig mange mennesker. Der var levende musik leveret af gammeldaws spillemænd, der var smagsprøver, gårdnisse, duft af julemad, rundvisning hos dyrene og i det hele taget hygge og god stemning.
Der var også is og gratis madkasser til alle børn. Selv om vores barnebarn ikke var med, var der også en madkasse til ham.
Så nu ligger der en festlig grøn madkasse og venter på ham herhjemme.
4 kommentarer
Sikke en fin madkasse! Det lyder som et spændende julearrangement – Sander ville helt sikkert have moret sig 🙂
Madame : Ja, den er da sjov. Det var et hyggeligt arrangement, og frem for alt fik vi købt dejligt, økologisk kød med hjem til fryseren 🙂
Ja, økologi, det kan vi li’! 🙂
Nana : Det kan vi nemlig 🙂