I sidste uge havde jeg kontroverser med mit apotek.
Jeg havde indleveret en recept på noget medicin, som skulle skaffes hjem fra et andet apotek. Apoteket lavede en brøler, og min medicin blev væk. Pist væk.
Der var nogle forviklinger og nogle lange telefonsamtaler. På et tidspunkt var jeg nødt til at tale med store bogstaver.
Langt om længe kom medicinen til min store lettelse til veje. Sammen med medicinen fik jeg en uforbeholden undskyldning. Og som om det ikke var nok, fik jeg også en gave. Et plaster på såret.
Fine sager fra Johan Bülow. Lakrids med hvid chokolde, hindbær og guldstøv. Flotte ser de ud.
Jeg spiser jo ikke sådan noget på grund af min allergi, men jeg er temmelig sikker på, at en anden i husstanden vil stille sig til rådighed, så lækkerierne alligevel kan blive prøvesmagt.
4 kommentarer
Jamen altså – hvor svært kan det være? De må da bare skaffe det igen og så klare forviklingerne internt bagefter. Klumper. Det var helt på plads med undskyldningen, selv om jeg heller ikke ville have været helt tilfreds med at få lakrids, og det er ikke pga. allergi 😉
Ellen : Jeg har aldrig været ude for noget lignende på et apotek. Jeg var ved at bleve ret stresset ved tanken om at løbe tør for medicinen, for det er ikke noget, jeg bare kan undvære, fordi apoteket smider det væk. De var nu også temmelig flove.
Det var da en fin behandling med et lille “plaster” på såret i form af lakrids.
Eva : Man må sige, at det endte godt 🙂