Jeg har læst Det burde du have vidst af Jean Hanff Korelitz.
Bogen handler om Grace, der er psykoterapeut og bor på Manhattan sammen med sin mand og deres tolvårige søn. Grace har netop skrevet selvhjælpsbogen Det burde du have vidst. Kort tid før bogen skal udgives, sker der dramatiske ting. Pludselig befinder Grace sig i en situation, hvor det går op for hende, at hendes tilværelse ikke er helt så perfekt, som hun har gået og troet.
Da jeg havde læst de første par kapitler, var jeg ikke helt sikker på, om jeg ville læse bogen til ende. Der var lidt for meget amerikansk overklasse-sorgløshed over hele linjen. Det ændrede sig drastisk. Før jeg fik set mig om, var jeg så grebet af handlingen, at jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig.
8 kommentarer
Spændende! Jeg har faktisk læst om og overvejet både den og Kvinden som forsvandt, som der henvises til foroven. Men jeg har lige en stak, som jeg synes, jeg bør læse først. I hvert fald nogle af bøgerne i stakken 😉 Har du læst Kvinden, der forsvandt?
Fruen : Ja, jeg har læst Kvinden der forsvandt. Den må du love mig at læse – den er SÅ spændende!
OK, det lover jeg 🙂 Nu er mit løfte til mig selv, om at reducere i stakken, godt nok under pres! 😉
Fruen : Jeg lover til gengæld, at du ikke vil fortryde det 😉
Tak for inspiration til at læse “Det burde du have vidst”. God onsdag!
Nonna : Bogen kan helt bestemt anbefales.
Rigtig god dag til dig!
Det lyder spændende – tak for anbefalingen!
Madame : Den er rigtig spændende 🙂