Som jeg fortalte fornylig, har jeg besluttet, at jeg skal se at få læst nogle flere bøger.
Jeg er i fuld gang og læser på livet løs.
Lige nu læser jeg Fruen kommer i dag – hvor Cecilie Frøkjær interviewer Lise Nørgaard. Ellen anbefalede bogen fornylig, og jeg lovede mig selv at læse den snarest. Det var en god beslutning, for bogen er både velskrevet, god og virkelig underholdende.
Jeg læser bogen som e-bog. Mofibo kører en kampagne, hvor man kan læse gratis i 14 dage. Efter prøveperioden koster abonnementet 99 kroner om måneden. Nu snupper jeg i første omgang de 14 dages gratis læsning, og så må vi se.
Foreløbig glæder jeg mig til at læse videre i Fruen kommer i dag.
4 kommentarer
Den er nemlig meget velskrevet; den fanger læseren med det samme.
Jeg har hele tiden tænkt, at jeg ikke gider betale for fx Mofibo, men taget i betragtning, hvor mange e-bøger jeg efterhånden har købt, kunne det snildt have betalt sig. Ved du, om man også får adgang til de nyeste bøger?
Ellen : Jeg har ledt forgæves efter bl.a. Sara Blædels den nyeste, så det ser ikke umiddelbart ud til, at man kan få fingre i alle nyudgivelserne – desværre.
Tak for anbefalingen, Randi – det lyder som en bog også for mig!
Madame : Det er virkelig en rigtig god – og morsom bog, jeg tror, at du vil synes om den 🙂