Sander ringede forleden dag og fortalte, at han havde fundet et vættelys på stranden. Han var meget optaget af det, præcis som jeg husker, vores egne drenge var det for mange år siden. Hans beretning endte med, at han nu desværre ikke havde vættelyset mere. Det var blevet væk.
Jeg trøstede ham med, at vi vist havde et liggende i gemmerne, som han gerne måtte få. Den var han med på.
Da vi så senere på dagen kørte forbi for at give ham vættelyset, kunne han glædestrålende fortælle, at hans eget eksemplar var dukket op igen. Eller man kan sige, at det var blevet fundet en gang til. Det havde – naturligvis – forputtet sig i en bukselomme. Drenge er drenge, og deres lommer er et kapitel for sig.
4 kommentarer
Heldige Sander! Det er sjovt at finde ting på stranden – jeg husker min egen glæde, da jeg som 7-årig fandt et vættelys 🙂
Madame : Der er nu som dengang mange gode oplevelser at hente i naturen 🙂
Og nu har Sander så to vættelys, går jeg stærkt ud fra 🙂
Fruen : Det har han nemlig 🙂