For et stykke tid siden forelskede jeg mig i plakaten med den fine gamle Folkevogn. Plakaten er fra VISSEVASSE, der også står bag mange andre fine plakater.
Jeg kunne ikke rigtig slå den plakat ud af hovedet.
Heldigvis kom der for nylig en mulighed for at købe plakaten til en god pris, og jeg fik den langt om længe bestilt – med ramme og det hele.
Vi hentede den i går, og nu står den her og venter på at blive hængt op.
Jeg er så glad for den.
Når jeg kigger på Folkevognen på plakaten, er det min far, der sidder bag rattet. Vi havde sådan en Folkevogn, da jeg var barn, og mine forældre havde en mere senere hen.
Jeg har så mange barndomsminder, hvor Folkevognen indgår, og derfor bliver jeg glad, når jeg kigger på min nye plakat.
6 kommentarer
Den er så sød! Jeg har lige i sidste uge købt 2 Vissevasse plakater: En med et bondehus og en med en gammel mølle. Jeg tror faktisk først de kommer op at hænge når vi får vores næste sted, men jeg købte nogle andre plakater, og så MÅTTE jeg lige have dem med 🙂 Det er vist det nostalgiske udtryk vi falder for, ikke?
Nana : Jo, der er nok ingen tvivl om, at der er nostalgi med i billedet 🙂 Jeg er helt forelsket i de plakater, og Folkevognen kunne jeg da slet ikke undvære!
Hvor er den fin! Kan godt forstå, du faldt for den 🙂
Ellen : Jeg kunne ikke modstå den 🙂
Det er en meget smuk plakat. Lækre farver.
Eva : De laver så skønne plakater hos Vissevasse!