Et år går hurtigt.
Det er over et år siden, vi fik vores hus sat i stand.
En dejlig julidag sidste år kunne vi vinke farvel til det midlertidige ophold i skurvognen og flytte ind i vores hus igen.
I morges kom alle håndværkerne tilbage igen. Heldigvis kun for en kort bemærkning.
Der var 1-års gennemgang, og de forskellige små fejl og mangler blev bragt i orden. Selv om det kun var småting, der skulle laves, involverede det en masse mennesker. Der skulle udbedres et eller andet i alle rum i huset – mest de irriterende svindrevner ved loftet. Så det var maleren, der havde mest travlt.
Alt blev ordnet hurtigt og professionelt. Bagefter smøgede vi ærmerne op og fik gjort rent efter de mange håndværkere, så vi var trætte men glade, da vi faldt om i sofaen her til aften.
6 kommentarer
Det var da dejligt lige at få det hele gennemgået. Tænk er det allerede et år siden….
Eva : Det er ikke til at forstå, at det allerede er så længe siden.
Det er nemlig rigtig rart lige at få sat punktum på projektet.
Det var dejligt, at I fik alle fejlene udbedret!
Madame : Det var nemlig rigtig dejligt at få de sidste småting ud af verden.
Det troede jeg kun var i forbindelse med nye huse? – Men det kan man vel næsten også kalde jeres store renovering 🙂
Ellen : Det troede jeg egentlig også, men det er åbenbart helt sædvanlig praksis ved større projekter.