P4 sender her til morgen en reportage fra Avnstrup, der i dag er asylcenter eller modtagecenter for flygtninge.
Avnstrup blev i sin tid bygget og indrettet som tuberkulosesanatorium og blev siden til psykiatrisk plejehospital.
Stedet har været en del af min families historie i mange år. Det var en rigtig, rigtig stor arbejdsplads med mange faggrupper ansat, og mere end en håndfuld af mine familiemedlemmer har arbejdet der i kortere eller længere tid. Jeg har også selv arbejdet der.
Mine første erindringer om Avnstrup stammer fra dengang, jeg var en lille pige. Begge mine forældre arbejdede på stedet, og hvert år til jul blev der holdt en stor juletræsfest for personalets børn. Det var spændende. Der var et kæmpestort juletræ, og vi fik godteposer. Jeg kan stadig huske de godteposer og genkalde mig duften, når man stak næsen ned i posen. Der var både æbler og appelsiner i posen – og slik. Der var alt muligt slik – også marcipansnitter og hjemmelavede romkugler, som var det allerbedste.
Da jeg gik ud af skolen, fik jeg et job på Avnstrup. Jeg skulle lige tjene lidt penge og finde ud af, hvad jeg så ellers ville. Jeg startede på det hold, der gjorde hovedrengøring. Vi var en flok, der arbejdede os igennem hele hospitalet afdeling for afdeling. Vi havde det godt sammen og gik til arbejdet med energi og højt humør. Det er en tid, jeg tænker tilbage på med glæde.
Senere fik jeg fast job som hospitalsmedhjælper på en af afdelingerne. Jeg kunne godt lide at være der. Jeg havde gode kolleger og tjente mine egne penge, så jeg blev hængende et par år. Jeg fattede efterhånden interesse for arbejdet med de psykiatriske patienter og søgte ind på plejeruddannelsen på Sct. Hans Hospital i Roskilde. Efter endt uddannelse vendte jeg tilbage til Avnstrup og arbejdede der, indtil jeg måtte opgive jobbet pga. mit eksem, der var blevet rigtig, rigtig slemt på det tidspunkt.
Jeg har også boet på Avnstrup. Jeg boede i en personalebolig sammen med min ældste søn i over tre år. Vi havde en god lille lejlighed i et hus med fire lejligheder i alt. Der var et godt sammenhold mellem os naboer, og jeg var glad for at bo der.
Så Avnstrup har betydet meget i mit liv, og det er ikke længere siden end i weekenden, jeg har genset stedet. Da ældste søn var på besøg, kørte vi en tur forbi for at se, hvordan der ser ud nu om dage.
98 kommentarer
Åh, disse minder … og som ting og steder dog forandrer sig.
Jeg husker også barndommens juletræsfest den 28. december; dens kæmpestore juletræ og godteposen med stor glæde.
Kunne din søn godt huske stedet, som det var da han var barn?
Ellen : Ja, han kan godt huske det, selv om han ikke var fyldt fire år, da vi flyttede. Men vi har jo også billeder fra dengang, så minderne er blevet holdt ved lige 🙂
Det er godt at have sådan et sted der indeholder mange gode minder! Og det er sjovt med sådan nogle gamle huse der har indeholdt så mange slags liv. Når vi har været ude at se på huse på landet, har vi også flere gange set huse der har været både det ene og det andet i tidens løb. Det er fascinerende.
Kh Nana
Nana : Det er nemlig rigtig fascinerende, sådan nogle steder har dannet ramme for mange forskellige skæbner.
Tak for den lille “reportage” om Avnstrup. Det er sjovt at høre om sådan et sted, der har indeholdt så forskellige slags liv.
Eva : Jeg er glad for, at du ville læse med 🙂 Det er virkelig et sted, der har huset mange mennesker, der har været meget udfordret af livet – og sådan er det stadigvæk.
Kunne godt tænke mig at høre om du så har mødt familien Hartnack?
Taler med en af sønnerne ….
Vh
Erik Olsen
Det har jeg 🙂 Hartnack havde en stilling i administrationen, da jeg begyndte at arbejde på Avnstrup. Jeg fik ved flere lejligheder min lønningspose udleveret af ham 🙂
Min farmor dagmar Marie gravlund boede der fra 1980 til 1984 søger oplysninger om hende da mit savn af hende fylder meget hos mig
Det kan jeg sagtens forstå! Jeg genkender desværre ikke navnet, så jeg tror ikke, at jeg har kendt din farmor.
Jeg flyttede til Avnstrup sanatorium i 1957, da var jeg 3 år. Min far var 2. maskinmester.
Sjovt at læse jeres minder.
Vi havde en dejlig barndom husker jeg. Nogen at lege med og hele skoven som legeplads. Jeg var meget sammen med hartnarck 3 børn.
Var væk fra Avnstrup i ca 3 år. mine forældre blev skilt.
Efter skolen flyttede jeg tilbage til min far på Avnstrup og arbejdede på hovedrengørings holdet. Husker vi havde det rigtig sjovt.
Jeg flyttede fra stedet i 1973, men kommer der meget, indtil min far i1989 gik på pension.
Hej Helle! Jeg kan godt huske dig – men det er fra skolen, tror jeg. Jeg gik på Hvalsø skole – jeg tror, at vi gik på samme klassetrin i hver sin klasse. Jeg er født i 1954. Jeg har også arbejdet i hovedrengøringen på Avnstrup en sommer lige efter skolen – men vi har vist ikke været der på samme tid 🙂 Jeg husker også udmærket godt din rare far. Jeg boede i en lejlighed i huset ved siden af hans på Avnstrup fra December 75 til maj 79 🙂 Tusind tak for din kommentar her på bloggen – den er jeg meget, meget glad for!
Hej Randi.
Ja vi må helt sikkert ha gået på samme klassetrin i Hvalsø, da jeg også er fra 54. jeg havde Bent Andersen til klasselærer.
Jeg kan også tydelig huske slikposerne og det store juletær.
I dag bor jeg i Silkeborg og har gjort det siden jeg var 20.
Min far, som vi altid har været tæt knyttet til, flyttede over til os og fik 20 rigtige gode år. Han døde sidste år 90 år gammel
Nej hvor er det bare sjovt, at have fået kontakt med dig 🙂 Der er mange ting, jeg kommer i tanke om og gerne vil dele med dig 🙂 Er du på Facbook? Jeg kan ikke finde dig der. Eller kan vi evt. maile til hinanden privat. Det kunne være virkelig hyggeligt.
Hej igen Randi.
Jeg er ikke på Facboock, men vi kan sagtens maile sammen.
Du må have gået i parallel klassen, jeg kan i hvert tilfælde ikke huske en der hed Randi. Vi der kom fra , det der dengang hed Ebberup, kom til Hvalsø skole i 4. klasse.
Jeg søgte egentlig efter et kort over skoven. Er ved at læse Sara Blædels krimi De glemte piger, som foregår i skoven og området omkring Avnstrup. Så dukker din blok op. Det er da lidt morsomt.
Jeg skiftede skole i løbet af 4. klasse, så vi har ikke gået på samme skole ret længe. Du har måske gået i klasse med min veninde Susanne – hun hed Petersen til efternavn dengang og kom fra Tolstrup.
Jeg læste også Blædels roman med særlig interesse, fordi den foregår på steder, jeg kender 🙂
Det er altid sjovt pludselig at “støde ind i” folk, man har nogle fælles referencer med.
Ja jeg gik i klasse med Susanne. Vi var en del sammen i de små klasser. De havde en lille købmandsbutik i Tolstrup, husker jeg syntes det var spændende.
Boede du i Hvalsø som barn.
Ja, den købmandsbutik var lidt spændende, da vi var små 🙂 Som barn boede jeg bl.a. i Tolstrup, i Hundeklemmen inde i skoven ved Lerbjerg og i Hoppeolden. Vi flyttede nogle gange men indenfor en lille radius, da mine forældre begge arbejdede på Avnstrup.
Synes jeg burde kende dig , men kan desværre ikke huske noget om en pige der hedder randi
Det er jo også mange år siden – jeg kan bestemt heller ikke huske alle fra dengang 🙂
I 30-40’erne var det Købmand Frederiksen – min mor er datter af gartner Arnold Hansen som arbejdede på Avnstrup fra 1940 til ca 1970-72. De boede i Tolstrup. I 60’ene hed købmanden Frydendahl.
Frydendahl husker jeg godt fra butikken i Ny Tolstrup – men der var også en købmandsbutik i Tolstrup (tættere på landevejen) – det er den butik med Villy og Inga bag disken, Helle og jeg refererer til.
Hej Randi. Jeg skriver lige til dig da vi har arbejdet sammen på Avnstrup. Husker dig fra aftenvagt på Afd C sammen med Arne S, jeg havde det der dengang hed mellemvagt. Det er mange år siden men som du skriver har denne arbejdsplads også betydet meget for mig.
Hej Inge! Ja, jeg arbejdede i nogle år i aftenvagt på C sammen med bl.a. Arne. Hvilken afd. var du på?
Avnstrup var en god arbejdsplads.
hej Randi.
Vil lige fortælle dig, at jeg også har arbejdet på afdeling A under frk. Rasmussen. Det var hårdt husker jeg. Tror det har været i 1973.
Hilsen Helle
Uh ja, jeg husker også frk. Rasmussen 😉
I den kommende weekend den 28.10.2017 skal Keld Faxø Hartnacks søn Hans Henrik, kalder sig Henrik i dag, og jeg på Avnstrup.
Jeg skal høre om gamle dage. Det glæder jeg mig meget til. Henriks mor Tove var min fars kusine.
Det lyder hyggeligt 🙂
På Avnstrup arbejdede der mange mennesker, heriblandt var der også de mere specielle personer.
Der var f.eks. Sigurd Sørensen, kaldet: Post- Søren, nok fordi han gik med intern post på Avnstrup og han passede også telefonomstillingen. Han var en rund/trivelig person som talte med lollandsk dialekt. Han kunne godt lide en lille én over tørsten, som man siger. Dengang var det mere acceptabelt at tage en øl eller to eller flere ? i arbejdstiden. Det var der flere der gjorde på Avnstrup dengang. Det ville aldrig gå i dag.
En af anekdoterne om ham var, at man mistænkte ham for at lytte med på telefonsamtalerne når han passede omstillingsbordet, så engang der var én som talte i telefon og havde mistanke om at Post-Søren lyttede, sagde vedkommende: ”du lytte jo Søren”, og så havde Post-Søren, helt spontant svaret: ”nej, nej, jeg gør ik`”. Om det er sandt eller bare en historie ved jeg ikke, men den er da meget sjov.
Det blev fortalt, at både Post-Søren og flere andre på Avnstrup blandt andet inspektøren, Alfred Jensen, under anden verdenskrig, havde medvirket til at gemme våben på Avnstrup, som englænderne havde nedkastet i området. Nogle våben blev også gemt i en hytte ved Avnsø. Både hytten og den nærliggende Skovriddergården blev sprængt i luften af Gestapo, har jeg fået fortalt.
Men det som gjorde det største indtryk på mig var, da jeg som barn oplevede at Avnstrup gården brændte. Det må have været ca. 1959. Brandbilerne kom helt fra Roskilde a og flammerne åd sig meget hurtigt gennem taget på de tre længer. Selve murerne på længerne blev stående, for de var af kampesten, laden som var af træ, nedbrændte fuldstændigt, men stuehuset og det lille rødstens fodermester hus blev reddet.
Det blev sagt, at det var fodermesterens børn som havde leget med tændstikker ved laden og så var der gået ild i noget halm, som så antændte laden og mejetærskeren og derefter selve gården. Hvis du, som læser dette og ved besked om branden og årsagen, så skriv gerne her.
Sikke et kapitel vi nu fik føjet til mit indlæg om Avnstrup. Det er sjovt – tak for dit bidrag 🙂 Dog må jeg nævne, at du selv må stå inde for de ting, du skriver om navngivne personer.
Jeg boede på Avnstrup da gården brændte. Glemmer det aldrig. Jeg legede i haven med Henrik, da branden opstod. vi troede der var udbrudt krig. Man var ved at brænde halm af på marken, fodermesterens børn ville bare hjælpe til, men kom for tæt på laden. Det er hvad jeg altid har fået fortal.
Jeg kan godt huske, at der blev snakket meget om den brand. Sådan noget er jo voldsomt.
Hej Helle i. Tak for info om hvad du har hørt om brandårsagen. Det passer jo sådan set med hvad jeg i sin tid hørte. Børnene har ikke været ret gamle, nok bare 4-5-6-7 år. Så de har ikke været klar over faren i det de gjorde. Jeg tror faktisk, at jeg har leget med dem nogle få gange, men det er langt væk i min hukommelse, jeg var jo også bare 5-6 år dengang.
Hvilket årstal tror du branden var?
Godt nytår også til Randi og tak for din blok. Håber, at flere vil se den og skrive i den.
Tak i lige måde, Bendt – og mange tak for de pæne ord om min blog 🙂
Hej igen.
Er ikke sikker, men det nå næsten have været i 59. Jeg kan tydelig huske, hvordan vi rente rundt om aftenen, for at fange grisene. Mange var forbrændte, og blev aflivet.
Er ikke klar over hvem du er Bendt. Den eneste Bendt jeg kan huske, var købmandens søn.
Godt nytår til både dig og Randi.
Også et rigtig godt nytår til dig, Helle 🙂
Nu er jeg kommet i gang med gamle minder. Jeg kan huske vi sneede inde på Avnstrup. Mener det var over flere dage. Der blev ret op til personale, som ikke kunne komme hjem, i den lille festsal. Telefonerne virkede ikke, kun vores, da vi havde en part tlf. kan huske at folk stod i kø for at ringe hjem. Husker jeg synes det var vildt spændende.
Desværre kan jeg ikke huske hvornår det var. måske en af jer kan det.
Hilsen Helle
Hvor er det sjovt med alle de små Avnstrup-anekdoter, der dukker op efterhånden.
Det var dengang, vi havde ordentlige vintre 🙂
Hej – og især til Helle
Mine forældre havde en købmandsbutik i Ebberup. Så jeg tror det må være mig du kan huske. Jeg har nu læst hele bloggen igennem og jeg er i hvert fald ikke i tvivl om, at du er Helle i, fra Avnstrup og så var der også Helle N. fra Skovens Savværk.
Vedr. indesneningen på Avnstrup, så kan jeg ikke huske noget om det. Men jeg kan tydeligt huske den lille grå Ferguson med førerhus (og det var ikke så almindeligt dengang) som blev kørt af Chr. Andersen.
Om vinteren var der fejekost foran og der var efterspændt en 4 hjulet gummivogn og på den var der tilkoblet en kegleformet grusspreder, og så stod der to mand oppe på gummivognen og skovlede grus ned i grussprederen. De kørte hele vejen fra Avnstrup gennem skoven og ud til Avnstruphus i Ebberup, og nogle gange kørte de også lige op til købmanden for at købe, hvad de nu havde brug for, og så kørte de tilbage til Avnstrup igen. Traktoren blev kaldt “Andersine”.
Med venlig hilsen
“Købmandens Bendt”
Ej hvor sjovt, så har vi gået i klasse sammen indtil midt i 7ende kl. Har købt mange salmiak stænger i dine forældres butik. Vi rullede dem sammen i mælkeflaskelåg, gik så og slikkede på dem. En stang kunne varer i flere dage. “lækkert”.
Husker selvfølgelig Andersine og alle gartnerne. De var så glade for den traktor
Til Randi.
Tænker du også har været med til fastelavn på Avnstrup. Der var rigtig mange børn med. Mener arrangementet sluttet af med film i den store sal.
Hilsen
Helle
Jeg kan huske en enkelt fastelavsfest i hvert fald. Vi slog katten af tønden udenfor – det var nede for enden af den store bygning, der blev kaldt for Boligen. Der var et metalstativ – sikkert til tørresnore, hvor tønden var hængt op. Jeg husker det ikke så tydeligt – men du har nok ret i, at vi også så en film.
Til Helle i
Jeg husker også klasselærer Bent Andersen, men ellers er det ikke ret meget fra min skoletid, som jeg lige sådan umiddelbart husker. Måske er jeg ved at blive senildebendt.
Blev du konfirmeret i Særløse?
Til alle som læser blokken:
Til gengæld husker jeg med glæde de mange gange jeg var på Avnstrup og så de biograffilm som de viste for patienterne. Det var de såkaldte Dirch Passer film og Morten Koch film. Det har været i 1960`erne. I dag vises filmene stadig på TV2, kanal Charlie, kanalen for det “modne publikum”.
Med venlig hilsen
Bendt P
Sikke mange minder vi har om Avnstrup – det er helt sikkert et sted, der på den ene eller anden måde har betydet meget for mange mennesker.
Det var lidt specielt at Avnstrup kunne vise biograf film. De første år vi boede der, var der stadig T B patienter. Dengang blev der vist film om aftenen, en gang hver uge. De var ofte forbudt for børn. Filmene skulle spoles om, det har jeg tit været med til, sammen med min far.
Nej Bendt jeg blev ikke konfirmeret i Særløse. Jeg er hverken døbt eller konfirmeret.
Ja Randi der er mange minder. Husker bla. udflugterne til Avnsø. Der var altid en voksen med, og om sommeren bade vi på livet løs i den kolde skovsø.
Jeg husker godt at have været ved Avnsø, men har ikke badet der. For nogle år siden forsøgte jeg faktisk at finde ind til Avnsø, men mistede orienteringen – må vist erkende, at jeg ikke længere føler mig så hjemmevant i den store skov, som jeg gjorde engang 🙂
Hvis du en anden gang vil finde ind til Avnsø, så har Skov- og Naturstyrelsen udgivet en folder “Vandreture i Statsskovene nr. 108 – Bidstrup Skovene”. Den har et godt landkort over området med blandt andet vejnavne på de mange skovveje, f.eks.: Hundemosevej og Avnsøvej.
Jeg har taget folderen fra en af de pæle som er opstillet ved indgangsvejene til skovområdet. De ligger i en slags metal-skuffe som er sat op på pælene. Men den kan også fåes på biblioteket – tror jeg.
Folderen er rigtig god og fortæller om de forskellige interessante steder i skovene, f.eks. Helvedskedlen (det lyder da ret spændende og taler i høj grad til fantasien).
Folderen kan også bruges i forbindelse med læsning af Sara Blædel: De glemte piger. Den har jeg for øvrigt lige læst og det er jo sjovt, at læse om alle de steder jeg kender.
Med venlig hilsen
Bendt P.
Tusind tak for den nyttige information! Jeg har fundet folderen på nettet – super!
Blædels bog får lige en ekstra dimension, når man kender området 🙂
Følgende mail har jeg modtaget fra Bent Nielsen og fået hans tilladelse til at dele her:
Hej Randi !
Kom helt tilfældigt ind på din side, da jeg søgte på Avnstrup Sanatorium.
Min historie går nemlig helt tilbage til stedets ibrugtagen i 1940, da min far Volmer Nielsen blev ansat som Chauffør.
På det tidspunkt var mine forældre og storebror Kurt flyttet fra København til Hvalsø, hvor jeg Bent Flemming Nielsen blev født i 1941.
Vi blev indflytningsklar i 1942 og vores nye bolig blev dobbelthuset til venstre på vej op til og nærmest maskinhuset. Ved siden af boede dengang kvartermester Hartvig Olsen.
Lige over for os boede familien Spanding med Kitte og Vibeke. Ved siden af dem boede Axel Jensen, der ligeledes arbejdede i maskinhuset, sammen med børnene Lotte og Palle.
Det er så den lejlighed som Helle Ipsen med familie senere flyttede ind i. Jeg husker udmærket Helles flinke far, som jeg af og til snakkede med ved senere besøg på Avnstrup.
Min mor døde desværre i 1956 og i begyndelsen af 1957 flyttede vi til København hvor min far fik en anden stilling på Øresundshospitalet.
Imidlertid ville skæbnen, at min far søgte og fik stillingen som Kvartermester på Avnstrup ca. 1964-65.
På det tidspunkt boede jeg selv i København, hvor jeg startede på Københavns Navigationsskole i 1966. Efter endt uddannelse sejlede jeg som styrmand mest i rederiet Mærsk, men det er en anden historie.
Min far fik sin anden gode periode på Avnstrup indtil sin pensionering i midten af 1970- erne .
Jo, I har alle ret med hensyn til de gode minder fra ens barndom og opvækst på Avnstrup.
Man kedede sig aldrig for der var altid liv og glade dage sammen med andre børn ude i skoven, leg omkring maskinhuset eller hjælpe til på Avnstrupgård.
Dengang var der også filmforevisning oppe i den store sal, samt selvfølgelig alletiders juletræ. Jeg husker ligeledes, at min far ofte spillede på klaver og trompet til fester i den store eller lille sal oven over maskinhuset.
Under 2. verdenskrig er det rigtig nok, at området omkring Avnstrup blev brugt som nedkastningssted.
Jeg ved, at man gemte nogle af våbnene i ventilationsrørerne øverst på Tagetage og at min far som chauffør uanende var med til at fragte dem til København.
Der var mange spøjse personer på Avnstrup og ”Post Søren” var absolut en af dem og jo jeg har oplevet at han lyttede ved omstillingsbordet, glemte også en gang at stille om, fordi han ville høre hvordan det gik mig.
Jeg kom meget sammen med Inspektør Alfred Jensens søn Mogens. Vibeke Spanding og Claus Pehrsson gik jeg sammen med i skole i Tolstrup, ved siden af købmand Frederiksen, senere Skt. Josefs Skole i Roskilde.
Når jeg skulle hente øl for ”Post Søren”, var det tit og ofte hos købmand Holger Pedersen i Ebberup, eller også åbnede han bare vinduet og råbte, at han skulle ha´ 3 øl, da han var nærmeste nabo.
Jeg fik rigtig meget med Sigurd Sørensen at gøre, da han var årsag til at jeg blev feriedreng hos hans søster og mands gård på Lolland, hvor forbindelsen stadig er kontakt til efterkommerne.
I øjeblikket er jeg i gang med at skrive mine erindringer til familien fra min tid bl.a. på Avnstrup og videre liv til søs, for sidst men ikke mindst mine 26 år som havnemester i Nykøbing Mors.
En stor hilsen til alle tidligere beboere på og omkring Avnstrup fra Bent Nielsen
Hej Randi.
Det er da helt vildt som din side udvikler sig. Spændende læsning.
Hej Bent Nilsen.
Jeg kan tydelig huske din far. Især det, at han spillede på klaver.
Kitte og Vibeke bliv en del af min familie, da min mor blev gift med deres far.
Jeg husker også Mogens, Pehrsson og deres børn.
Jeg havde en søster,Nina. Hun var to år ældre end mig. Desværre døde hun i 77, kun 25 år gammel.
Det er simpelt hen så herligt, at så mange vil bidrage til historien om Avnstrup i gamle dage 🙂
Hej Randi.
Noget jeg også mindes, er den underholdning der var på Avnstrup, især mens der var TB patienter(de var der indtil 1963).
Det var navne som Blue Boys, Four Jacks og Wandy Tworek.
Det var stort.
Hilsen Helle
Det har jeg ikke oplevet, men der er alligevel noget, der “ringer” – min mor talte tit om Wandy Tworek – jeg tror faktisk, at hun nok har oplevet ham ved en af de anledninger – men det må jeg lige prøve at spørge min storesøster om, måske kan hun huske noget om det.
Jeg har snakket med min søster, og hun kan tydeligt huske et arrangement med Wandy Tworek, som hun var til på Avnstrup sammen med vores mor. Hun fortalte også, at hun som barn engang har været til et Sankthans-arrangement med bål og musik derinde.
Der var mange traditioner på Avnstrup. Jeg kan godt huske Sankthans arrangementerne. En anden tradition var Loniaoptogene. Jeg var kun 5 år første gang jeg var med. Jeg gik alene bagerst, kunne ikke helt følge med, så min far bar mig flere gange hen til optoget.
Det er fantastisk mange gode minder vi har, der knytter sig til det sted. Kendte du egentlig min far? Han hed Helmuth (blev tit kaldt Smut). Han begyndte som havemand i TB tiden og blev senere portør og senere igen plejer på afd. C, hvor han var i rigtig mange år.
Er sikker på jeg kendte din far. Begge navne siger mig noget, kan bare ikke få et ansigt frem. Kan du huske hvornår han holdt som havemand? Hvis jeg ikke lige havde nogen at lege med, da jeg var lille, “hjalp jeg gartnerne”. Har sikkert været til stor hjælp.
Jeg er lidt usikker på, hvor længe han var i haven – jeg må nok igen prøve at spørge min søster, hun er seks år ældre end mig, så hun husker de år lidt bedre end mig, der stadig var ret lille på det tidspunkt 🙂 Min mor gjorde i mange år rent i bl.a. nogle af lokalerne i maskinhuset, så hende kendte din far i hvert fald udmærket – og jeg er også helt sikker på, at han kendte min far.
Min far kendte stort set alle der arbejdet på Avnstrup, så han har kendt både din mor og far. Jeg må også have kendt din mor, da jeg tit var på maskinværkstedet.
Min mor hed Solveig – kan du huske hende? Min søster og jeg har ved fælles hjælp regnet os frem til, at min far måske kun var i haven en enkelt sæson . men jeg kan huske, at han snakkede meget om bl.a. Arnold, der vist var gartner eller i hvert fald formand for havesjakket.
Din mors navn siger mig desværre ikke rigtig noget, men jeg må nu have kendt dem begge.
Arnold kan jeg derimod tydelig huske. Mindes ham som en meget rar mand.
Hvad tid boede i Tolstrup.
Det er trods alt også mange år siden. Vi boede i Tolstrup fra jeg var et til jeg var fire år – derefter boede vi et år i Hundeklemmen, før vi flyttede igen. Min mor arbejdede de første mange år i spisesalen – og gjorde rent på kontorerne – senere havde hun også sin gang ovre i maskinhuset – men det har så nok været på et tidspunkt, hvor du ikke var barn længere.
Jeg var på udflugt til Avnsø i går:https://www.randiglensbo.dk/2018/05/27/udflugt-til-avnsoe/
Hej Randi og Helle og Bent. For et par dage siden kom jeg i tanker om, at det i år er 40 år siden, at en stor snestorm lukkede indfaldsvejen til Avnstrup, så der til sidst kom forsyninger med bæltekøretøjer igennem skoven. Jeg var 6 år gammel, så det var vildt spændende! Da jeg søgte information om stormen, fandt jeg denne spændende blog og der er en del af jeres minder, der vækker genklang! Begge mine forældre arbejdede på Avnstrup. Min far, Alfred Jensen, var inspektør i flere årtier og min mor, Bente var sygeplejerske. Mogens var min storebror. Jeg kan en del af historierne om nedkastningsgruppen, som Volmer var med i og vil bidrage med det kuriosum, at stifteren af gruppen var Ole Geisler, der også stiftede Hvidstengruppen. Han boede i kælderen under inspektørboligen med dæknavnet lange Axel. Jeg husker Volmer rigtig godt – og jeg kan også huske klaverspillet, som min far roste ofte. Og festerne – dem var der mange af, men det er juletræsfesten, der har brændt sig fast – de godteposer kunne ikke fås bedre!
Hej Jens Kristian! Tusind tak for dit herlige bidrag til samlingen af Avnstrup-minder – det er ved at udvikle sig til en længere Avnstrup-krønike, og hvor er det bare dejligt.Jeg husker meget tydeligt din far – det var takket være ham, at jeg fik en lejlighed på Avnstrup. Min mor gjorde rent på hans kontor og lagde et godt ord ind 🙂 Jeg kan også godt huske, at han i en lidt sen alder havde fået en lille søn – det må være dig 🙂 Den store snestorm husker jeg også – blev naturligvis bedt om at tage en ekstra vagt, fordi jeg boede på stedet, og mange andre ikke kunne komme frem grundet vejret.
Godteposerne – åh ja, de var bare de bedste – glemmer dem aldrig 🙂
Hej alle.
Har lige talt med Henrik Hartnack og han nævner en familie der hed Frøstrup.
Kender I noget til den?
De var der vist over 2 perioder…..
Vh Erik Olsen
Hej Erik. Familien Frøstrup boede på 1. sal i nr. 16, hvor jeg boede i stuen t.h. De boede der, da jeg flyttede ind i december 75 – men flyttede ret kort tid efter.
Det er faktisk kun nogle uger siden, jeg fik en mail fra Morten Frøstrup, der havde læst med her. Jeg har opfordret ham til at skrive lidt her og bidrage til “snakken”. Hans mor var sygeplejerske og hed Grethe Frøstrup.
Hej i 1961 er jeg fire år og flytter ind på Avnstrup, sammen med med min mor Grethe Frøstrup og mine tre søskende…Lars Lone og Mette. Jeg husker Avnstrup som dejligt sted, at vokse op på. Vi fik mad fra det store køkken. Alt var stort kæmpe gryder, stegepander med 100 frikadeller. Ja og lugten af øllebrød og dessert. Så da jeg var fire år kendte jeg ord som, økonoma og kvartermester. Maskinhuset malerværksted var steder jeg ofte kom på besøg hos. Der var ansat en maler Julin det var det mest utrolige han lavede med mig. Engang smurte han hele min Højer arm ind i gips, jeg var lige startede i første klasse i Ebberup. Så min dreng nu tror læreren du har brækket armen. Da jeg kom i skole blev jeg sendt hjem.
Jeg husker også godt Juhlin – han arbejdede på Avnstrup i rigtig mange år. Jeg kan huske, at han havde en datter, der hed Randi ligesom mig 🙂
Hej Randi. Ja, jeg var “efternøleren” fra 72′, hvor min far lige var fyldt 64. Derudover havde min mor Bente, der var sygeplejerske på Avnstrup i mange år, en datter – Elsebeth – der boede på Avnstrup og gik i Hvalsø skole omkring 1970-76 og så var der jo endelig min fars søn fra første ægteskab Mogens, der forlængst var flyttet til Ringsted og havde fået familie og godt job som ingeniør, da jeg voksede op.
Jeg kan ikke huske din mor og heller ikke dine søskende desværre. Jeg må lige prøve at snakke med min storesøster – måske husker hun dem?
Hej Jens Kristian. Jeg har talt med min søster – hun har arbejdet sammen med din mor – dog ikke på Avnstrup, men på Sankt Hans Hospital og senere på Frederiksberg Hospital. Hun husker den tid med glæde 🙂
Hvor er verden lille! Så din søster og min mor har fulgt hinanden i psykiatrien efter Avnstrup på hele to steder – Det er da sjovt?
Ja, det er sjovt at tænke på 🙂
Jeg husker også tydeligt Juhlin (han ikke Georg, ligesom den noget yngre TV-mand?) Han var et utroligt behageligt menneske, som jeg især husker fra sommerferier i Kalundborg, hvor han hjalp min far med praktiske ting på huset sammen med andre mænd fra Avnstrup og omegn – f.eks. Hvalsøs borgmester var f.eks. fast inventar en der hed Oluf (efternavnet husker jeg ikke), som vist var gået på pension fra Avnstrup, da jeg lærte ham at kende som 6-7 årig i slutningen af 70’erne. Meget rar mand, der ligesom Volmer Nielsen havde været med i nedkastningsarbejdet under krigen.
Der var virkelig mange, der arbejdede på Avnstrup det meste af deres arbejdsliv – det er sjovt med alle de informationer, der dukker op her, efterhånden som flere melder ind 🙂
Ifølge Roskilde Dagblad, den 20.12.2019, er der netop udkommet en kriminalroman: “Blodengel – Tandsamleren” skrevet af Lotte Petri. En del af handlingen foregår på Avnstrup og nærområdet samt Roskilde.
Lotte Petri, som er født i 1968, boede de første 8-9 år af sit liv på Avnstrup, hvor hendes far var overlæge. Det er fra den tid, hun har ladet sig inspirere af stedet og stemningen på Avnstrup, blandt andet indgår ingeniørgangen fra maskinhuset til hovedbygningen i romanen.
NB: Jeg har ikke læst bogen (endnu)
Det er ikke første gang, at en krimiforfatter har ladet sig inspirere af Avnstrup. Sara Blædel har tidligere skrevet en kriminalroman, hvor Avnstrup har været en del af inspirationen.
Spændende! Den bog må jeg bestemt se at få fingre i! Det er så spændende, hver gang der er nyt i historien om Avnstrup. Tak for at dele info om bogen og forfatteren, Bendt!
Hej med jer.
Tak for info om Lotte Petris bog. Den må jeg ha fat i. Jeg har gået så mange gange i den ingeniøgang med min far. Nogle gange gik vi mørke, så skulle vi ind imellem gætte hvor langt vi var nået
Kan ikke forstå jeg ikke kan huske Lotteog hendes familie. Er der nogen der ved, hvad hun hed til efternavn som barn.
Hej Helle! Jeg har skrevet til Lotte Petri, for at høre, om hun har lyst til at bidrage med et eller andet til det her, som er ved at udvikle sig til en hel Avnstrup-krønike. Det er ret sjovt.
Hej, Jens Kristian, var en gang for mange år siden til en fest på Lolland, sammen med din mor Bente og far Alfred Jensen, som Post Søren havde inviteret til. Det gik livligt til både til festen, men også i den lokale brugs var der stemning. Jeg husker godt dig i de tidlige år. Mogens og jeg havde utrolig meget med hinanden at gøre, lige fra fiskeri i Avnsø og til skiløb vinterdage i de store skove. Mogens var som en storebror for mig og jeg har tit tænkt på hans videre forløb ?
Både da min far Volmer Nielsen var på Avnstrup som chauffør og senere kvartermester arbejdede de 2 humørfyldte malere Julin og Frode i maskinhuset, sammen med snedker Lasse.
I gartnerafdelingen var der især en mand ved navn Magnus, der lavede sjov med os store unger. Spillede ofte billard med ham i et lokale ved siden af den lille sal.
Der spillede far ofte til fester, desuden også i den store sal, bl.a. sammen med Wandy Tworek.
Man glemmer aldrig tiden på Avnstrup og til sommer har jeg inviteret min kones søskende og familie til barn- og ungdommens base, samt naturligvis en tur til Avnsø med madpakker.
Hej Bent. Det er et par interessante minder. Du får Landskabet omkring Avnstrup til at stå helt klart for mig! Jeg kan ikke huske hverken Søren, Lasse eller Frode, men de har nok heller ikke været der i der i slut-70érne, som jeg kan huske. Wandy Tworek husker jeg til gengæld rigtig godt – jeg har også været hjemme hos ham, hvor han havde en (vred) ged bundet fast til flagstangen. Den var lige ved at bide mig i bagen! Mht. Mogens, så mistede jeg forbindelsen med ham, da min far døde – han var jo meget ældre end mig, så vi fik aldrig noget tættere forhold og min mor og ham kunne ikke sammen, så jeg ved kun hvordan det gik indtil da. Han bosatte sig i Ringsted da han var blevet ingeniør. Her arbejdede han for Plastmo vistnok med succes – min far gav ham – med vanlig overdrivelse – æren for, at der overhovedet fandtes termovinduer i landet! Han blev gift og fik 3 drenge, som alle er ældre end mig, så dem havde jeg heller ikke meget at gøre med. Jeg ved at han døde i en al for ung alder i 1998, men hørte først om det flere år senere, så omstændighederne kender jeg ikke.
Til Randi og Helle
Jeg har nu læst bogen “Blodengel -Tandsamleren” af Lotte Petri.
Det er kun en mindre del af handlingen som foregår på Avnstrup, men et af de spændende steder i bogen, er med ingeniørgangen mellem maskinhuset og hovedbygningen.
Hvis én af jer er interesseret, vil jeg gerne sende bogen, for jeg har ikke mere at bruge den til.
m.v.h.
Bendt P.
Det er pænt af dig, Bendt, men jeg tror bare, at jeg streamer bogen på et tidspunkt.
Tak for tilbuddet Bendt, men jeg streamer der også.
Hilsen Helle
Er der mon nogen der har billeder sammen fra tiden hvor I legede med Hartnacks ?
Kunne være sjovt for både min grandfætter Henrik Hartnack )- hans mor Tove var min fars kusine) og jeg at se billeder fra dengang.
Hej
Jeg har fundet to små billeder af nogle af børnene på Avnstrup.På det ene sidder Hartnacks tre børn, min søster og mig pluds en piger der var på ferie hos Køller,på deres trappe.
Det andet kører Post Søren rundt med mig, min søster og Susanne Klasen på den vogn han kørte madstammerne ud med.
Jeg ved dessværre ikke hvordan jeg uploaded billederne her på bloggen.
Hilsen Helle
Håber du får dem ind her.
Du må osse meget gerne sende dem til mig hvis du vil. erik@njoy-event.com 😊
Så kan jeg videresende dem til min grandfætter Henrik Hartnack 😊
Vh Erik Olsen.
Ps: Er der nogen af jer der kan huske Henriks mor Tove?
Hej Randi.
Søgte på Avnstrup Sanatorium og faldt over din blog. Der kom jeg vel nok tilbage til barndommens land.
Til at begynde med var indlæggene af nyere dato, men jeg er ”en af de gamle” ligesom Bent Nielsen, der nævner mig i sin beretning.
Mine forældre flyttede derned en af de første dage i april 1940 og jeg var med ”indenbords” – men i juli syntes jeg det var på tide at komme ud og se, hvilke herligheder jeg skulle vokse op i.
Og herligheder var det – ingen børn kan have haft bedre betingelser for en dejlig barndom – end vi unger der ude i skoven.
Jeg husker ikke så meget fra besættelsen – dog at der af og til var tyskere – ledte vist nok efter inspektøren, der måtte gå under jorden.
Min far var en del af modtageholdet ved Gyldenløveshøj, og jeg priser mig lykkelig over at han kom igennem det med livet i behold. Ikke alle var så heldige, og hvert år den 4. maj tænder jeg lys for de modige mænd og kvinder der vovede livet for Danmark.
Til gengæld husker jeg tydeligt, da englænderne kom – ad hovedvej 1 – en lang kolonne af militærkøretøjer. Der var 4 km. derned, men jeg har ingen erindring om, hvordan jeg kom derned og hjem – måske bag på fars cykel – men jeg holdt røntgensygeplejerske Emmy Andersen i hånden og så en ung pige i hvid kjole løbe over vejen og række en buket rød/hvide/blå blomster op til en af soldaterne, som bøjede sig ned og gav hende et kys. Det billede står knivskarpt i min erindring, selvom jeg ikke var fyldt 5 år endnu.
Og der blev kørt tørv til fyret og senere var der lange stabler af sorte briketter – inden vi gik over til oliefyr. Så blev der gravet nogle enorme huller til tankene, og gartner Munks dreng var så uheldig at køre ned i hullet på sin cykel lige hvor der var en stige. Det var et ret voldsomt uheld, og han fik mange store splinter i sine ben den stakkel.
I forbindelse med det nye fyr blev den firkantede skorsten revet ned, og jeg husker de to murere, der sad på kanten og fremtryllede en flot rund skorsten.
Jeg startede i Tolstrup skole hos lærer Elm, og vi unger cyklede i samlet flok gennem skoven – det var ikke gået i dag. Og pudsigt nok husker jeg ikke at det nogensinde var dårligt vejr eller sne.
Men selvfølgelig havde vi nogle voldsomme snevintre, og der var enkelte gange, hvor sneen lukkede af ude ved hovedvejen. Så stod vi unger og ventede på rutebilen i åndeløs spænding – kom den mon – eller kunne vi ”pjække”. En enkelt gang husker jeg at vi kæmpede os frem i samlet flok i sne til langt op over knæene hele vejen ned til hovedvejen og ”samlede op på vejen” så vi var en anseelig flok. Vi var naturligvis godt våde af al den sne og der blev ikke nogen gentagelse.
De store træer i skovbrynet var herlige klatretræer, og vi skar navne og mønstre i de fældede træstammer med vore dolke. Når foråret kom plukkede vi anemoner, og den dag i dag bliver jeg helt salig, når jeg ser en anemone – fornemmer duften af våd muld og blade i skovbunden. Og når den store røde bil fra Premier Is kom – SÅ var det sommer.
Ovre på gården må folkene have haft englelig tålmodighed med alle de unger. Her tilbragte jeg mange timer – bl.a. med at lære de nyfødte kalve at drikke mælk af en spand.
Når aftenmalkningen var slut skulle mælken bringes over til det store køkken, og jeg var så heldig engang imellem at få lov til at køre den lille grå Ferguson traktor, mens fodermesteren sad blandt mælkejungerne med de andre børn. Så var man altså sej. Tilbage i stalden skulle malkemaskinerne renses i en stor zinkbalje med klorpulver i vandet. Siden dengang har lugten af klorin bragt mig tilbage til en dejlig barndom.
Der blev også arrangeret udflugter for os børn til Hertadalen, og jeg har et herligt billede af det lange bord med alle os unger. Jeg tror nok, at vi blev fragtet derover i hestevogn.
Om vinteren kælkede vi ude på sletten, hvor der var et par herlige bakker. Og jeg løb på ski i skoven med far.
Hvert år slog vi Katten af tønden, og økonomaen frk. Lund gav os varm kakao og boller og slik. Og vi unger klædte os ud. Et år var vi alle sørøvere, og jeg havde lavet et flot sørøverflag. Vi ville så rasle til fordel for det ret nye fænomen ”Giro 413” – men det blev en rigtig fuser, for i nattens løb havde nogle patienter malet et stort dødningehoved på et dynebetræk med skosværte og hejst det op i den meget høje flagstang – og skåret flaglinen over, så det krævede den del anstrengelser at lægge den ned og få det fjernet.
Nu troede jo alle, at der var noget vi havde sat i scene og der kom ikke mange penge i raslebøssen – og til overflod fik vi heller ikke vores musikønske opfyldt – blev overhovedet ikke nævnt. Var vi skuffede ?? ja mon ikke.
Juleaftensdag var der julegudstjeneste med pastor Willesen i den store spisesal for personalet og deres børn og de patienter, der var for syge til at komme hjem. De blev kørt ned i deres senge og jeg syntes, det var SÅ synd for dem, men de fik julegaver og godter og der var et kæmpestort juletræ med guldpynt på.
I samme spisesal var der film en gang om ugen og jeg har ligesom Helle været med min far oppe i operatørrummet og set de gigantiske filmruller. I dag kan en mand betjene 12 biografer blot med et tryk på en knap.
Der var også forskellige former for underholdning, og jeg husker tydeligt Wandy Tworek – han har nok været der flere gange. Han stillede sig lige foran mig og spillede – hvor pinligt for en stor genert skolepige. Husker at han også spillede på en meget lille violin. Og radioens pigekor kom og mange flere.
Et år kom danselærer hr. Sørensen og underviste os i gymnastiksalen. Karen var et rigtigt ”hospitalsbarn” – hun kom hjem og forkyndte glædestrålende, at ”I dag har vi danset til Røntgenbilleder” – det var nu Drømmebilleder, men vi blev jo røntgenfotograferet flere gange om året – deraf misforståelsen.
Jeg husker da købmand Holger åbnede sin butik – der er jeg kommet med min mor. Næsten lige overfor boede maler Juhlin hed Arne men aldrig blev kaldt andet end Gokke.
Og ja Magnus var en lun fætter, der lavede sjov med os børn. Når han fik øje på mig, sang han altid ”Lotte sæt håret op i nakken” hvorfor ved jeg ikke, men han var rar.
Post-Søren købte engang en lille sort cockerspanielhvalp, som han skulle have med ned til familien på Lolland. Det lille kræ var vi alle så betagede af – at vi fik lov at låne den på skift fra dag til dag. Sød var lille Jasper og ”lidt forbudt” for vi måtte nemlig ikke have husdyr.
Jeg husker godt Bents far Volmer og han flotte lysegule lastbil. Engang fik min far og jeg sammen med overlægens datter Aase et lift siddende under presenningen på store bylter rent vasketøj. Far havde et værre mas med holde æsken med de indkøbte flødekager på ret køl. En spøjs oplevelse.
Boligen blev dengang kaldt ”Smykkeskrinet” – måske efter alle de søde sygeplejersker ?
Efterhånden som vi alle blev større, måtte vi tage rutebilen til Roskilde for at gå i skole, og det blev lange dage fra 7.00 til 15.30.
I 1956 var jeg Luciabrud med 6 levende lys på hovedet – i dag ville de nok være erstattet af en lyskæde.
Det var små glimt af livet på AVSA som vi kaldte det dengang, og i 1957 flyttede vi til Roskilde og Helles far afløste min og flyttede ind i mit barndomshjem.
Nu bor jeg i Hvidovre – et godt langt stenkast fra den fine lille havn – og jeg glæder mig hver dag over at bo sådan et skønt sted. Har jo siden barndommen skattet naturen højt.
Tak for din hilsen Bent og jeg sender også mange tanker til alle jer, der boede der dengang.
Tusind tak for din historie, Lotte! Den er super interessant at læse og bidrager med en hel masse her i vores Avnstrup-føljeton 🙂
Hej Randi.
Det er jo et helt år siden nogen sidst skrev, så måske er interessen tørret lidt ud – men jeg må alligevel fortælle lidt mere om livet på AVSA, som vi kaldte det dengang.
Fire gange om året blev vi gennemlyst og jeg husker røntgensygeplejerskens ”Træk vejret dyyybt ind og hold det”.
Og vi blev også røntgenfotograferet jævnligt – der blev passet rigtig godt på os – lungetuberkulose var jo ingen spøg.
Sommetider kom ”Jens Lyn” – en specialist fra København – og opererede, og så kunne patienten få brug for ekstra ilt. Så måtte far op med en af de store iltflasker.
Valde var vores skraldemand, der på en trækvogn hentede alle vores store zinkspande og tømte dem i forbrændingen, spulede dem og så tilbage i de små hjem. Ikke megen affaldssortering der.
Det var jo før kaffemaskinens tid, så der var rigtig mange kedler på sådan en institution, og flere gange om året blev de samlet ind – stillet op i maskingården og afsyret. Et imponerende syn faktisk.
I ingeniørgangen, som Helle nævner, har min far vist mig, hvordan de frøs is i høje smalle beholdere.
Det store køkken havde selvfølgelig køleskabe, men i funktionærboligerne havde vi et lille isoleret isskab med en zinkbeholder til ½ stang is, som Mad-Søren bragte ud.
Fru Andersen – en sej lille sønderjysk kone fra oplandet – kom og vaskede for folk – på den gammeldags facon med gruekedel, store trækar, zinkbaljer, vaskebræt og masser af knofedt.
Hun gjorde også rent hos nogle familier, og stillede gerne op som barnepige, hvis det var nødvendigt. Husker at vi elskede at rode i hendes store taske.
Efter befrielsen samlede min far ind til Norge, der havde det rigtig strengt. Folk kom med en lille pose sukker, mel, et stykke sæbe eller andet de kunne undvære af det lidt, de selv havde, og det hobede sig jo op og blev til gavepakker til ”de norske nordmænd og norddamer” som jeg sagde.
Og Bager Andersen kom i sin bordofarvede bagerbil og havde de største runde landbrød, som gav enorme skiver på midten – nærmest som størrelse 48 i sko – nå det er vist erindringsforskydning – men alligevel hyggeligt at tænke på de store madder.
En anden bil var en lillebitte knaldblå en, der kom med de første appelsiner – det var virkelig en oplevelse. Siden kom der også bananer, og jeg husker med hvilken fryd jeg kunne bruge rigtig lang tid på at nyde sådan en eksotisk sag.
Vi købte æg ovre på gården, og sommetider var der to blommer i. Salmonella var der ikke noget af, og hønsene fik altid det græs, det blev slået på området, og så var blommerne ekstra gule.
På gården havde de jo også flere heste, og de græssede på marken langs skovbrynet. Efter dagens arbejde blev de lukket ud og løb selv ned på marken. En dag jeg skulle hente æg, kom de galoperende ud af porten, og jeg løb for livet og gemte mig bag en stor sten. En chokerende oplevelse og længe måtte mor selv hente æg.
En særlig oplevelse fik vi, da maskinmesteren mistede sin kone. Da hun blev kørt væk i rustvognen, var ruten overstrøet med blomsterhoveder – det var så smukt.
At dette har kørt rundt i hovedet på mig og ikke levnet mig megen nattesøvn, men nu tror jeg, det hele er kommet med, så der kan komme mere ro på om natten. Det har været så hyggeligt at dykke ned i minderne om min skønne barndom.
Det ville være så dejligt, hvis nogen havde en kommentar til mine skriblerier.
Kære Lotte. Tusind tak for endnu et dejligt indlæg med masser af minder fra Avnstrup. Det er en fornøjelse at læse dine bidrag!
En sørgelig oplysning: Peter Hartnack er afgået ved døden d. 1. august, i en alder af 69 år. Hans far var i mange år kontorfuldmægtig på Avnstrup Sanatorium.
Det var trist at høre.
Vedrørende oplysningen om Peter Hartnack´s død. Jeg glemte, at skrive, at min kilde er dødsannonce i Roskilde Avis, d. 11. august.
Jeg kan bekræfte hans død, da hans broder Hans-Henrik – min grandfætter har fortalt mig det for nyligt.
Vh Erik Olsen
Hej Randi
Det er så vildt at læse din blog om avnstrup og alle de historier som folk har bidraget med. Jeg har selv boet i nr 16 sammen med min far Jørn Molbech, min mor Anne og min bror Lars. Jeg har regnet mig frem til at vi nok boede der i 70’erne måske frem til starten af 80’erne og at vi på et tidspunkt har været naboer. Jeg ved min far har arbejdet der i mange år (som nattevagt) indtil vi flyttede til Haslev (jeg var omkring de 13 da vi flyttede)Jeg elskede Avnstrup med alle de skønne mennesker der boede og arbejdede der. Jeg synes at jeg kan huske dig og Henrik Ipsen. Men ellers var det børnene: Steen, Frank (deres mor hed Alice Frydendal Jensen), Kim, Dan og Jette Jensen, Adam Hviid. Der har været flere men kan desværre ikke huske deres navne. At vokse op på avnstrup har været fantastisk, vi var altid ude og lege enten over i hovedbygningen eller i skoven. Jeg mindes at jeg har spillet kort med nogle af de gamle som var superhyggeligt, eller bygget huler i skoven. Eller vi så danske film over i kantinen en gang om ugen, med dertil slik som vi købte i kiosken. Kan også huske vintrene når der var sne og vi børn sad og ventede på skolebussen til Hvalsø skole og håbede på at den ikke kom pga sne så vi kunne komme ud og kælke. Jeg kan huske der var en ældre dame fra Polen (tror jeg nok) som gemte ting og penge i skoven, og vi på et tidspunkt fandt nogle af hendes ting og penge, hvor politiet kom ud med deres sporhunde, det var superspænede for os børn.
Hej Christina! Hvor er det skønt, at du skriver her! Jeg boede lige under jer, og har drukket mange, mange kopper morgenkaffe sammen med din far, når han kom hjem fra nattevagt. Jeg husker tydeligt jer alle fire. Du var så sød til at lege med min lille Rasmus. Han er født i 75 og var jo mindre end dig og Lars. Rasmus og jeg boede i nr. 16 fra 75 til 79 og nød godt at det gode naboskab, der herskede der. Jeg håber, at du og din familie har det godt – og hils endelig fra mig!
Hej Helle. Hyggeligt med alle minderne fra Avnstrup. Jeg boede der i begyndelse af 60’erne som plejebarn hos Else og Erik Erling. Jeg legede tit med dig og din søster Nina. Jeg har kun gode minder fra den tid – Avnstrup var jo et lokalsamfund og et eldorado for os børn. Jeg husker tydelig din far – han var en flink mand. Inspektør Alfred Jensen betød og så meget for mig. Han arrangerede at jeg nogle gange måtte komme med lastbilen på tur til Roskilde og København. Jeg var også ofte med hans familie deres sommerhus på Røsnæs. Indtil for 6 måneders siden havde jeg et skovløberhus i Atterup og lagde ofte turen forbi Avnstrup og de gode minder.