For næsten to uger siden sendte Sander et brev til os, som han selv havde skrevet. I brevet var der også et helt nyt skolebillede af ham til os.
Sander puttede selv brevet i postkassen – hans far havde sørget for, at det var korrekt adresseret og frankeret.
Brevet landede bare aldrig hjemme i vores postkasse.
Så nu er jeg lidt sur på Post Danmark. For vi ville være blevet virkelig glade for det brev.
Vi trøster os med, at det jo trods alt er tanken, der tæller.
8 kommentarer
Ej, hvor ærgerligt! Jeg tror nu at det kan nå at dukke op endnu. Jeg har oplevet at modtage post med adskillige ugers forsinkelse. Men I skulle jo have haft det som en god overraskelse dagen efter Sander sendte det …
Nana : Jeg håber stadigvæk på, at det dukker op, men det var lidt synd for Sander, der selvfølgelig ikke kunne forstå, at han ikke fik en eller anden form for respons fra os.
Øv 🙁 Sander har forhåbentlig et reservebillede?
Fruen : Ja, vi har heldigvis fået lovning på et andet billede 🙂
Det kan sagtens nå at dukke op – er der ikke noget med, at rekorden er 37 års forsinkelse? 😉
Men irriterende er det da …
Ellen : Ja, jeg har heller ikke opgivet håbet helt – men i dag har Sander givet mig et andet skolebillede, og det er jeg rigtig glad for.
Det er lidt synd for Sander.
Her dukkede et næsten 2 måneder gammelt brev op for en uge siden.
Pia : Ja det er nemlig lidt synd for ham, men vi snakkede om det i dag, og han mente, at postbuddet nok havde tabt brevet 🙂 Men jeg kan forstå, at der er gode chancer for, at det dukker op før eller siden 🙂