Sne i kombination med sol og blå himmel gør mig fuldstændig lalleglad eller måske snarere nærmest lykkelig. Det er noget af det smukkeste, synes jeg.
Jeg må bare ud i vintervejret og bliver næsten som barn igen. Mine fødder vil lave “traktorspor” i sneen og knække isen på vandpytterne. Sådan er det bare, og det gør mig i godt humør.
Så vidt jeg har forstået, varer vintervejret ikke ved, så jeg har været ude at nyde det så meget som muligt i dag.
12 kommentarer
Okay, okay – det er smukt, både når det falder og når det er faldet. Men jeg vil helst nyde synet gennem vinduerne 😉
Ellen : Det kan jeg slet ikke nøjes med, jeg vil ud og mærke sneen og frosten 🙂
Jeg er helst fri, – sne er fint på billeder og i ferier. Ikke når man skal møde på arbejde til tiden og folk skøjter rundt på sommerdæk.
Men pænt er det!
Eva : Sne og frost er bestemt ikke rart, når man er tvunget ud i trafikken, men ellers er det skønt.
Så håber jeg virkelig, at du nåede at nyde i fulde drag, for vi er vist meget snart tilbage til den gråvåde normal. 🙂
Fruen : Ja, du kan tro, at jeg nød det – og heldigvis for det, for der er vist regn på vej.
Åh, sikke et smukt billede! Jeg har det på helt samme måde som dig – sne og sol i kombination kan næsten ikke andet end at få smilet frem. I går var vejret skønt og solrigt (dog uden sne) i København, men i dag er det grå tilbage. Suk.
Øglemor : Tak! Jeg bliver så glad og let til mode når solen skinner på knirkende sne – men ja, gråvejret og regnen er vendt tilbage og det gør ikke noget godt for humøret.
Åh ja, hvor var det dog et dejligt solskin i mandags! Vi brugte også en del af dagen på at gå tur.
Madame : Det var så smukt – det var slet ikke til at holde sig inden døre 🙂
Det er dejligt med sol, klar himmel og også gerne frost (og sne i mindre mængder) Vi har intet sne fået, men til gengæld vand i meget store mængder. Kun i mandags var det tørvejr og lidt sol. Ellers er det meget vådt og blæsende.
Men smukt er det med sne, det kan man ikke komme udenom.
Pia : Det er bare smukkere med sne og frostklar luft end med regn og gråvejr. Men der er vist ikke udsigt til mere vintervejr i denne omgang.