Det går lidt trægt med juleforberedelserne her i huset. Jeg stresser lidt ved tanken om alt det, der ikke er i orden endnu. Energien kører på lidt for lavt blus i øjeblikket, så det hele går ikke så hurtigt, som jeg kunne ønske. Men med små skridt i den rigtige retning går det vel. Det plejer jo altid at blive jul alligevel.
I går bagte jeg småkager. Bare en enkelt slags. Vi er ikke de store småkagespisere, så det må række.
Gaverne er også købt.
Jeg håber, at jeg får fingre i et par økologiske juleænder igen i år. De kan godt være svære at få fat i, men jeg satser på, at det lykkes. Snart går andejagten ind.
6 kommentarer
Du skal nok nå det – hvis gaver og kager er i hus, kan det ikke gå helt galt.
God andejagt 🙂
Ellen : Tak 🙂
Ja, på en eller anden måde ender det jo altid med, at man når det.
Jeg håber, din energi vender tilbage. Du er allerede dobbelt så langt som jeg, – jeg har ikke købt en eneste gave og heller ikke bagt en småkage……
Eva : jeg er sikker på, at vi når det – begge to 🙂
Jeg håber som Eva, at din energi vender tilbage – du er i hvert fald langt forud for mig, der slet ikke begyndt på at bage eller købe gaver 🙂
Madame : Tak! Vi skal nok nå det – det gør vi jo altid 🙂