Det er ikke ret tit, jeg tømmer min postkasse, for rigtige breve er jo ved at være en sjældenhed, og trykte reklamer har jeg valgt fra.
I dag blev jeg glædeligt overrasket, da postkassen gemte både et postkort fra London fra en af mine sønner og hans kæreste og et kort fra min søster. Det er jo nemlig så hyggeligt at modtage rigtig post.
Min søster sendte endda en lille pose blomsterfrø. Jeg synes, at den pose er så pæn. Jeg kan rigtig godt lide, når helt almindelige dagligvarer har en pæn emballage. Det er bare så sjældent tilfældet, og det fatter jeg ikke. Der findes utrolig meget grim emballage. Selvfølgelig er det vigtigste, at selve varen er i orden, men det skader da ikke, at indpakningen er pæn – det forringer næppe kundernes købelyst.
3 kommentarer
Kan det ikke tænkes, at det er fordi, at designeren af emballagen har ment, at den er pæn? 😉
Altså den, du/vi mener er grim?
Smag og behag er jo forskellig, så det kunne da tænkes – men der er nu alligevel meget emballage, som jeg nægter at tro, at nogen synes er pænt.