Som der efterhånden er tradition for, har der været afholdt Livsstilsdage på Ledreborg i pinsedagene.
Vi har været en tur deroppe i dag. Vi var heldige at kunne gå en runde og kigge på de mange boder og stande i solskinsvejr. Det var lidt køligt, og det blæste noget, men det var tørvejr og solskin, så det var faktisk helt fint. Der var ikke så mange mennesker, som vi oplevede deroppe sidste år, hvor vejret var en del lunere, end det har været i dag. Det var dejligt, at der ikke var så tætpakket.
Der var som altid meget at kigge på. Jeg lod mig især betage af de mange smukke hortensiaer, men der kom ikke nogen med hjem. Jeg har allerede de hortensiaer, vi har plads til, og jeg fik en ny så sent som sidste søndag – så jeg måtte nøjes med at beundre planterne.
2 kommentarer
Det er simpelthen kodeordet: Man skal kun tage på livsstilmesse, når vejret er dårligt 🙂
I hvert fald hvis man vil undgå den værste trængsel – og det vil jeg helst 😉