Det er nu, der skal samles kastanjer. Jeg kan i hvert fald slet ikke lade være.
Når jeg går tur på denne tid af året, kommer jeg tit hjem med lommerne fulde af kastanjer. Jeg beholder altid et par stykker i jakkelommen, bare fordi de er rare at røre ved. Resten ender i en skål på bordet, fordi de er smukke at se på.
Når jeg samler kastanjer, sørger jeg af og til for at få nogle af de grønne skaller med. De bliver lagt til tørre i carporten. Der ligger de tørt og godt. Når skallerne er helt tørre, får de den smukkeste, varme, brune farve og er virkelig flotte i vinterens dekorationer.
6 kommentarer
Vil du tænke dig, her hvor vi bor nu er slet ingen kastanjer. Jeg må køre ud i verden og finde et kastanjetræ, for du har ret: Det er nu man skal samle kastanjer 🙂
Så må du på jagt – kastanjer er næsten ikke til at undvære 🙂
God ide at gemme skallerne til dekorationer 🙂
De bliver SÅ flotte, når de bliver tørre 🙂
Uh, jeg elsker også kastanjer, og der skal nye kastanjer i alle jakkelommer hvert efterår.
Flot billede af dine blanke kastanjer.
Ja, det er dejligt med kastanjer i jakkelommen 🙂
Tak!