Et par ordentlige jeans – langt om længe

Som jeg flere gange har beklaget mig over her på bloggen, har jeg i årevis haft svært ved at finde jeans, der kunne opfylde de krav, jeg stiller til sådan et par.

Jeg kan jo ikke fordrage stretch, som har været meget brugt i jeans i snart en del år. Det har været meget vanskeligt at finde jeans i 100% bomuld.

Et andet problem har været taljehøjden. Det har været mest almindeligt med jeans med lav talje. Det har jeg aldrig brudt mig om, og jeg synes da slet ikke, at det er noget for mig nu i min fremskredne alder.

Da jeg så endelig fandt nogle “rigtige” jeans på nettet og bestilte dem hjem, så var de alt, alt for store, selv om  jeg havde bestilt dem i min sædvanlige størrelse.

Det har gået mig på, at jeg til sidst ikke havde et eneste par ordentlige jeans i skabet.

Men nu er det endelig lykkedes.

Jeg har fundet et par rigtig gode jeans. De er i ren bomuld. De er hverken for store eller for små. De går godt op i livet. Prisen lå i den absolut rimelige ende. Og for at det ikke skal være løgn, så passer de i længden. Det er jeg altså ikke forvænt med, for jeg måler kun beskedne 156 cm. Så jeg plejer altid at skulle lægge bukser op, eller give dem et opsmøg, hvis jeg ikke gider at lægge op. Men de her jeans, de passer saftsuseme. Det hænger sammen med, at længden er 7/8. Det er altså meningen, at bukserne skal stumpe lidt. Men til mig passer længden helt perfekt.

Gem

Gem

Gem

Du vil måske også synes om

8 kommentarer

  1. Til lykke med de nye bukser; der er ikke rart at mangle lige det rigtige stykke tøj 🙂 Jeg har haft ét par jeans hele mit liv. Jeg synes de er hårde og strammer, og jeg kan simpelt hen ikke finde ud af at gå i dem. Til gengæld elsker jeg kjoler …

    1. Tak! Nej, der er ikke noget ved at mangle et stykke yndlingsbeklædning. Jeg kan rigtig godt lide at gå i jeans – har gjort det lige siden jeg var helt ung – kjole har jeg sjældent på. Sådan er man så forskellige, og det gør jo heldigvis ikke noget, at vi ikke allesammen er ens 🙂

  2. Jeg elsker at gå i jeans, men kan, som du, heller ikke lide den lave talje. Jeg fandt mine yndlings på … et kræmmermarked! De var dog nye … jeg tog et par med hjem uden at prøve dem, for de kostede kun 100 kroner. De passede perfekt, og de har hængt på mig lige siden. Nogle gange er man bare heldig.

    1. Den lave talje er ikke klædelig til ret mange, hvis du spørger mig 😉 Sjovt, at man som regel har et par yndlingsbukser, der bare sidder bedre end de andre, man har. Jeg kender det, og det er virkelig en katastrofe, når sådan et par ikke kan mere 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *